Hun har haft vind i sejlene og formået at slå først den danske og senere internationale modescene omkuld med sine krigeriske kollektioner, der på én og samme tid er elegante og fandenivoldske. Her gør Anne Sofie Madsen status over året der gik.

Hvad har dette år betydet for dit mærke?
»I 2012 har jeg holdt shows i København, St Petersborg, London og New York, og udstillet i Milano, Paris og London, så det har været et år med mange rejser. De sidste to kollektioner (som er mærkets 2. og 3. sæson) har medført nye samarbejdspartnere blandt andet Swarovski og Alcantara. Studiet flyttede i foråret til nye lokaler, så vi har fået meget mere plads. Og jeg er nu også den heldige indehaver af en Dansk Fashion Awards-pokal«.
Hvad er dit favorititem fra din seneste kollektion?
»En kjole ved navn ”Melting Ice”. Kjolens draperinger er skabt ud fra en smeltet isvaffel. Den er lavet af silkegeorgette, der er håndmalet og derefter plisseret«.
Årets designtalenter: Anne Sofie Madsen
Q&A AF ,