Ny dokumentar om Victoria Beckhams modeliv

8-Victoria-Beckham-Street-Style

Fra popsyngende Posh Spice til selvgjort luksusdesigner. Victoria Beckham har længe været i mediernes søgelys, men hvem er egentlig kvinden bag de store solbriller og det snerpede ansigtsudtryk?

Fru Beckham er omdrejningspunktet for en ny tv-dokumentar, som går om bag den glamourøse facade og f0rtæller historien om Victorias vej til drømmestillingen som designer.

Læs også: Victoria Beckham indtager redaktørstolen hos Vogue

Tv-dokumentaren er blevet til i samarbejde med Skype, og her vil seerne både komme tæt på tilblivelsen af og holdet bag designerens succesfulde mærke i eget navn, samt privatpersonen Victoria Beckham.

Optagelserne er allerede i fuld gang og den endnu unavngivne dokumentar sendes en gang i det nye år.