Opening Ceremony annoncerer et utal af samarbejder

OpeningCeremonydesigners

Hvad har Birkenstock, Vans, Manolo Blahnik og hjælpeorganisationen The Magritte Foundation til fælles? De skal alle samarbejde med Opening Ceremony under London Fashion Week, som begynder i næste uge.

Læs også: Se Norse Projects farverige bud på sommeren

The Magritte Foundation, som arbejder med at bevare og gøre opmærksom på den belgiske kunstner René Magritte, fremviser i samarbejde med Opening Ceremony en Magritte-inspireret capsule-kollektion under den londonske modeuge. På meget interessant vis skal kollektionen fremvises med sko fra både tyske Birkenstock, skreetmærket Vans samt eksklusive Manolo Blahniks.

»Vi ville virkelig gerne tænke dette som en triptykon af fodtøj, og have flere forskellige typer personer i mente«, udtaler Humberto Leon fra Opening Ceremony.

Læs også: Skandinavien indtager London Fashion Week

Lige som man skulle tro, at der så var nok på programmet for chefdesignerne Humberto Leon og Carol Lim, så offentliggør de endnu et samarbejde. Designerne har nemlig slået hovederne sammen med teknologivirksomheden Intel for at opfinde et såkaldt ‘smart‘ armbånd, hvilket forventes i butikkerne senere på året. Selvom det kan virke som et overvældende program for 2014, er det kun toppen af isbjerget for de to designere, som sideløbende er travlt optaget som chefdesignere for japanske Kenzo.

 

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold