Pharrells Grammy-hat kan blive din

Pharrells Grammy-hat kan blive din

Pharrells hattevalg ved årets Grammy Awards må siges at have skaffet ham en del opmærksomhed. Så meget, at tøjmærket M.O.C. Brands så muligheder i at bruge hatten som motiv på poloer, t-shirts og sweatshirts. Hatten er oprindeligt designet af Vivienne Westwood, og er hendes stil tro i sin overdrevne og overdimensionerede silhuet.

Læs også: Pharrells Grammy-look indtager polotrøjer

Nu ser Pharrell muligheder i opmærksomheden ved hans modestunt, og har sat hatten på online auktion. Pengene skal gå til et godt formål, og det har sangeren sin hjælpeorganisation ‘From One Hand to Another’, til at hjælpe ham med.

Læs også: Wood Wood laver sko i samarbejde med Clarks

I onlineauktionens beskrivelse forklarer sangeren: »’Mountain’-hatten jeg havde på til Grammy-uddelingen giver jeg gerne op til fordel for at hjælpe udsatte børn få værktøjerne til at komme i uddannelse. Vores organisation, ‘From One Hand to Another’, er dedikerede til at give børn oplevelser der tænder, passioner, udfordrer deres hoveder og forbereder dem til succes«.

Hvis Pharrells Westwood-hat skal blive din, må du punge ud. Lige nu står den til 57.000 kroner på Ebay HER.