Rihanna vinder pris som (nøgent) modeikon

Rihanna vinder pris som (nøgent) modeikon

Modebranchens mest prestigefulde pris, CFDA Award, blev i går uddelt på Lincoln Center i New York.

En hel håndfuld modebranche-ansigter blev hyldet med prisen, men også Rihanna fik lov til at hive en statuette med hjem – samt ny titel som ‘Årets modeikon’.

Prisen blev overrakt af Vogues ukronede dronning Anna Wintour, men det var ikke hende, der stjal rampelyset. Rihanna var nemlig iklædt en gulvlang, gennemsigtig og krystalbesat kjole, der ikke overlod meget til fantasien, da hun modtog sin pris.

Anna Wintours tale til den unge popsangerinde beskrev da også meget passende: »The point is to be audacious… while being true to yourself«.

Læs også: Rihanna designer vovet highstreet

Vi er imponerede over Rihannas mildest talt modige kjolevalg og er samtidig overbeviste om, at hun er den eneste, der kan og bør skrue sig ned i glitrende netkjoler.

Du kan se en liste over de øvrige award-vindere HER.