Beyoncé på forsiden af CR Fashion Book

Beyoncé på forsiden af CR Fashion Book

Carine Roitfeld, som vi bedst kender fra hendes tid som chefredaktør på fransk Vogue, har altid kunnet samle et imponerende hold til editorials (og kampagner for blandt andet Chanel og Tom Ford). Ikke mindst hendes valg af modeller til forsiderne har været spektakulære. Eller rettere, hendes evne til at erstatte modellerne med nye talenter eller personligheder, der både kan fascinere og forarge modeverdenen.

Læs også: Carine Roitfeld starter sit eget magasin

Annonce

Det gælder også hendes eget magasin, CR Fashion Book, der blev lanceret i 2012. Her lagde Carine Roitfeld ud med Kate Upton, der er væsentligt mere kurvet end de modeller, der normalt lander modeforsider. Det skabte røre i andedammen og Kate Upton fik blåstemplet i branchen. Endnu mere opsigt skabte Kim Kardashian, da hun optrådte i den tredje udgivelse af Carine Roitfelds magasin. Om Kardashian så har fået modeverdens blåstempel, kommer nok an på, hvem man spørger.

Læs også: Er Kim Kardashian den nye Marilyn Monroe?

Nu er turen kommet til Beyoncé, der pryder forsiden af den femte udgave af CR Fashion Book. Og det vækker i den grad opsigt (og glæde), men det kan ikke rigtigt forarge eller provokere nogen. Tværtimod, for selvfølgelig skulle de to dronninger finde sammen i et projekt før eller siden. Som et ekstra krydderi er det Givenchy-bossen Riccardi Tisci, der har været creative director på samarbejdet. Stærkere opstilling er svær at forestille sig.

Udover at iføre sig flot tøj fra blandt andre Givenchy, Prada, Saint Laurent og Comme des Garçons, bidrager Beyoncé også med et digt, der handler om hendes største muse. Det er selvfølgelig hendes datter, Blue Ivy. Hvorfor? Det kan du læse i digtet.

Læs også: Se Beyoncés medley fra VMA

tumblr_nb0sbobZx41rf43pdo1_1280tumblr_nb0ramLhRt1rf4nooo1_1280tumblr_nb0rhuUYtG1rf4nooo1_1280tumblr_nb0rilt8I11rf4nooo1_1280tumblr_nb0rjbvsD41rf4nooo1_1280