Forårets 10 bedste sneakers til herrerne

Asics, Y-3, Wood Wood og Vans. Vi har samlet de bedste sko på markedet lige nu.

7750_c03343e655-ag6a2256-zoom

 

New Balance
De japanske modeentusiasters foretrukne fodtøj er fra New Balance. Med produktion i USA kommer M998’eren her i en sort overdel af griseruskind og mesh komplementeret af kontrastdetaljer i form af lyserøde og blå farver samt grå snørrebånd. Alt sammen smidt oven på en grå Abzorb-sål, der sørger for, at du kan trave byerne tynde uden at få ondt i fødderne.

Ca. 1.500 kr. hos Nitty Gritty

7986_ad1320231e-ww_3_jul9267-1-full

 

Wood Wood
Wood Wood brækker her ned, hvordan en klassisk tennis-sneaker skal se ud. Det københavnske mærke har svunget penslen og dekoreret overdelen i hvidt læder med blå og røde farver i en struktur, der gør, at hvert pars mønster er unikt. Lægger man hertil en hvid midtersål og syninger langs skoens side, har man et næsten fejlfrit stykke fodtøj, der egner sig til chinos med opsmøg såvel som jakkesætsbukser.

1.200 kr. hos Wood Wood

479028_mrp_fr_xl

 

 

Converse
Når man bærer Converses udødelige Jack Purcell-sneaker, kan det gå to veje: Det kan se godt ud, og det kan se rigtig godt ud. Designet blev oprindeligt skabt af Purcell i samarbejde med B.F. Goodrich helt tilbage i 1935, men der skulle gå yderlige 35 år, før Converse i 70’erne satte sneakeren på markedet og gjorde den til fast inventar på skoforhandlernes hylder. Gå efter den mørkeblå version fra Mr. Porter.

600 kr. hos Mr. Porter

asics-asics-gt-ii_960x660c

 

Asics
Okay. Vi ved godt, at den allerede ramte forhandlerne i slutningen af 2014, men danske Rezet har den hjemme i alle størrelser lige nu. Den er en af de skarpeste GT-II’s på gaden, så vi ser ingen grund til ikke at inkludere den her. Asics udgav som en del af deres Black Pack en nyfortolkning af mærkets velkendte GT-II-sneaker, hvor skoen ses i en sort overdel af nubuck, læder og mesh placeret oven på en hvid midtersål.

850 kr. hos Rezet Store

nike_sportswear---killshot_vntg---sail_gym_red_2_

 

Nike
Tag tilbage til fremtiden med Nikes reinkarnerede ‘Killshot’-sneaker i en vintage-udgave. Skoen blev introduceret ved udgangen af 70’erne som det nyeste inden for fodtøj til ketsjersport. Skoen kommer i en råhvid overdel af mesh og læder med glamourøst rødt swoosh og en pløse, der ser ud som den gjorde i 70’erne.

750 kr. hos The Next Door

onitsuka-tiger-x-sneakersnstuff-gel-lyte-v-taylor-pack-
Sneakersnstuff x Onitsuka Tiger
Sneakersnstuff skuffer sjældent, når de laver collaborations og statistikken holder stik, når man kigger på svenskernes seneste samarbejde med Onitsuka Tiger. Her kommer japanernes ‘Gel Lyte V’ i en overdel af materialer, der snildt kunne have beklædt en sofa i et boligmagasin. Her hentydes der primært til skoens delvise overdel i gråt tweed fusioneret med olivengrøn nubuck, der giver skoen et yderst afdæmpet udtryk uden at blive kedelig.

Ca. 1.100 kr. hos Slam Jam Socialism

shoes_150109_018840

 

Vans
De lysere tider står for døren, og alene af den grund bør man have mindst et par slip-ons på skohylden. Tag her Vans’ ikoniske model, der til foråret kommer i en overdel af hvidt læder med detaljer i kanvas oven på en hvid midtersål. Det er vitterligt så tæt på flawless, man overhovedet kan komme. Og så behøver du ikke engang snørre dem.

Ca. 650 kr. hos Trés Bien Shop

undftd-x-adidas-consortium-superstar-80s-10th-anniversary-1-750x400

 

Adidas x Undefeated
Taler man sneakers i 2015, er den ikoniske ‘Superstar’-silhuet ikke lige sådan at komme udenom. Hvor det tyske mærke tidligere bragte ‘Stan Smith’en tilbage med en kæmpe marketingskampagne og collabs som defibrillator, er turen nu kommet til adidas’ ‘Superstar’. Her ses den i symbiose med atletiske Undefeated fra Los Angeles, der har beklædt skoen i en hvid læderoverdel komplementeret af reptilske detaljer og logo i guld.

1.100 kr. hos Norse Store

y-3-fallwinter-2014-yohji-boost-black-00

 

Y-3
Nike har Hiroshi Fujiwara og Adidas har Yohji Yamamoto. Jovist, Fujiwara laver kun et par sneakers om året, mens Yamamoto kører fulde kollektioner, men det vidner stadig om, at Vestens sneakerproducenter har brug for Japans skelsættende designere til at give dem en øget brandværdi og puste liv i gamle silhuetter. Seneste skud på stammen fra Y-3 er ‘Yohji Boost’, der på trods af at minde en kende meget om Nikes ‘Roshe Run’, stadig sporter en skarp profil i sort overdel af neopren-lignende mesh.

Ca. 1.500 kr. hos END Clothing

zoom

 

Nike
Nikes ‘Free OG’ har de senere år gennemført et massivt comeback i sneakerverdenen, skabt gennem et flerårigt samarbejde med Jean Touitous A.P.C. Senest har Nike med få ingredienser og en skarp silhuet fået skabt en sneaker, som enhver kan være bekendt at bære. Skoen kommer  i en koksgrå overdel med mønstrede detaljer oven på en hvid midtersål, der har detaljer i ruskind.

Ca. 950 kr. hos SNS

Læs også: Street style fra ‘Adidas Superstar’-receptionen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af