Vivienne Westwood bruger ‘Game of Thrones’-stjerne som model

Vivienne Westwood bruger ‘Game of Thrones’-stjerne som model

Den britiske aktivist, rebel og modedesigner Vivienne Westwood har i mange (mange!) år været kendt for at provokere, bruge moden til at diskutere politiske budskaber og rykke grænser. Westwood, der for nylig af det britiske kultmagasin i-D blev kaldt for modens sidste ægte rebel, har netop lanceret sin nye efterårskampagne – og det er med den britiske skuespiller Gwendoline Christie som blikfang.

Christie, der spiller rollen som Brienne of Tarth i HBO-serien ‘Game of Thrones’, var også på podiet, da Westwood viste kollektionen under modeugen i London tidligere på året. Kampagnen, der er skudt af Juergen Teller, er da også netop lavet backstage til showet.

Kampagnen hedder ‘Unisex’ og viser Christie i en lang række billeder – sammen med Westwoods mand og forretningspartner – og hele inspirationen til kampagnen og kollektionen er netop at gøre op med det ensidige blik på køn. Således er kollektionen fuld af nederdele til mænd og jakkesæt, der kan blive brugt af begge køn.

westwood3

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af