Beyoncé lancerer tøj-brand med Topshop-ejer og sætter dato for første kollektion

Beyoncé lancerer tøj-brand med Topshop-ejer og sætter dato for første kollektion

Beyoncé er muligvis regerende dronning på musikscenen, men når det kommer til mode er hendes indflydelse ikke lige så stor. Selvom hun har status af stilikon for mange mennesker, har hun faktisk aldrig rigtigt været en egentlig trendsetter i modens verden. Det vil hun dog – som vi allerede rapporterede sidste år – nu forsøge at ændre.

I samarbejde med Sir Philip Green, der blandt andet ejer Topshop, lancerer Beyoncé nemlig et helt nyt brand med navnet Parkwood Topshop Athletic. Det bliver et selvstændigt brand, der dog skal sælges i Topshop, og den første kollektion lander i april 2016.

Parkwood Topshop Athletic skal specialisere sig i athleisurewear, der blander sportsreferencer med afslappet tøj og især er populært i USA.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Beyoncé arbejder med mode. Hun har tidligere haft mærket House of Deréon, som hun skabte sammen med sin mor, Tina Knowles. Mærket blev dog aldrig rigtig populært og kom i modvind for at bruge syvårige modeller i fuld makeup og høje hæle i deres kampagner.

Læs også: Vogues nye Beyoncé-video er meget, meget mærkelig 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af