De bedste og værste looks fra Brit Awards – anmeldt med Facebooks nye emojis

I går lancerede Facebook nye emoji-reaktioner. Vi besluttede os for at prøve dem af på den røde løber ved den engelske prisuddeling.


facebook_hjerte
Alesha Dixon
Den engelske sangerinde tog kegler med jakken fra Emilio Pucci. Alt spiller – fra det høje hår og matchende læber og negle til den lille sorte, den broderede jakke og selvfølgelig det ekstra stof, der hænger ned fra jakken. Og ja, man går sjældent galt med bh og blazer.
 

Et billede slået op af Michel (@lmmichel56) den


facebook_like
Rihanna
Rihanna optrådte med ’Work’ og grindede Drake hårdt i de her frynsebukser i etager, der var helt fantastiske og ekstra animerede, når hun bevægede sig rundt på scenen. Den langærmede croptop gav også lige plads, at hendes vingetatovering kunne kigge frem.

Til gengæld lignede popstjernen mest en random kvinde på ferie med familien i det græske øhav, da hun tog turen ned ad den røde løber.

Et billede slået op af Michel (@lmmichel56) den

Et billede slået op af Emma (@stylissimouk) den


facebook_sad
Keith Lemon
Ja, ja, det var selvfølgelig for sjov, at den engelske komiker lavede et spoof på Pharrells Vivienne Westwood-hat, men det var mest bare sørgeligt – og mindst et år for sent. Billedet viser det ikke, men han havde oven i købet sørget for at have monokrome, røde sneakers på, der lignede Pharrells samarbejde med Stan Smith.
 


facebook_wow
Charli XCX
Vi elsker den engelske musikers vilde og sexede stil, som hun normalt dyrker i sin kamp for at frigøre moderne kvinder. Det var derfor overraskende at se hende være helt tildækket og klassisk smuk som en prinsesse på vej til bal i ’Game of Thrones’. Kjolen var fra Vivienne Westwood, og Charli XCX’s tilbagestrøgne hår understregede det majestætiske look.
 


facebook_hjerte
Lana del Rey
Det er altid fedt, når kvinderne udfordre den klassiske galakjole på den røde løber, og Lana del Rey gjorde det smukt i sin blomstrede kjole. Den var næsten som en lang kimono med sit løse silkelook og korte ærmer og ramte hendes nostalgiske og romantiske persona perfekt.
 


facebook_like
Lucky Blue Smith
Alt andet end et sort jakkesæt får desværre mændene til at lyse op på den røde løber. Den amerikanske model var dog helt igennem skarp i sit rock’n’roll-look, hvor den lange røde jakke selvfølgelig satte trumf på.
 


facebook_wow
Karlie Kloss
Det er nok ikke alle, der slipper lige godt fra at bære Alexander McQueens blondekjole, men på den amerikanske model var den både elegant og sexet – afslappet og festlig. Smykkekæder gav et ekstra hippie-pift til et outfit, hvor der sker så meget.
 

Sponsoreret indhold
Portræt af Pernille Smith-Sivertsen fra Blondage
Pernille fortæller om at finde sin egen stemme i musikken. Mød hende og flere kreative kvinder i 'Portraits by Spotify | Sonos'.
EKSTERNT LINK
Spotify | Sonos


facebook_like
Charlotte Wiggins
Dybe udskæringer var et hit på den røde løber ved Grammy-showet i sidste uge, og den engelske model tog stilen videre med en flot blazer uden noget til at holde på formerne nedenunder. Vovet, men elegant.
 

Et billede slået op af Papelpop (@papelpop) den


facebook_angry
Sadie Pinn
Jeg er ligeglad med humor og eventuelle budskaber. Modellens outfit var bare alt for meget, da hun ankom med designeren Pam Hogg, der selv havde det vildt. Ikke siden Borats mankini har jeg set noget mere unødvendigt.
 


facebook_like
Alexa Chung
Hvor er on fire-emojien, Facebook? For ja, modellen og modejournalisten viste, hvor enkelt det kan gøres. Den draperede kjole fra Preen er diskret og sætter fokus på Chungs flotte, bare skuldre.
 


facebook_wow
Toni Garrn
Den tyske model var som den kloge bondepige i Brødrene Grimms eventyr: Nøgen, men påklædt i sin lange blondekjole med bar ryg. Den høje hals og åbningen omkring skuldrene gav kjolen et sofistikeret løft.
 


facebook_wow
Lily Donaldson
Den engelske model var knivskarp i kjolen fra Anthony Vaccerello, der i hvert fald ikke kan bebrejdes for at bruge unødige materialer. Sexet med sin høje slids, men elegant med det flotte guldspænde i bæltet.
 


facebook_haha
Years & Years
Okay, respekt til Olly Alexander for at give den fuld skrue i sit baggy outfit i blomsterprint-galore. Gucci havde gerne sendt ham ned af catwalken. Men sammen med sine to bandkolleger bliver det sgu lidt over-the-top og semi-komisk. Sorry, boys.
 


facebook_like
Florence Welch
Hun elsker sit boheme-look og Gucci. Her får hun også tilføjet lidt mystik som en elverdronning fra et Tolkien-eventyr takket være den lange kappe og hendes hemmelig kig overskulderen.
 


facebook_wow
Jess Glynne
Det kan godt være, at internettet allerede har det for vildt over den engelske musikers outfit. Sådan er det, når man skiller sig ud. Men respekt for at køre 70’er-glammen helt ud, og hvis ’Vinyl’ har brug for et cameo, så skal de bare ringe.
 


facebook_like
Lianne La Havas
Mens kjolen er flot i alt sin enkelthed så lod den – og det opsatte hår – det ekstraordinære smykke få al den opmærksomhed, det fortjente.
 


facebook_like
Mark Ronson
Han er altid skarp i sine jakkesæt, men i går skruede han lidt på knapperne med jakken fra Turnbull & Asser, der, med lidt god vilje, jo næsten kunne ligne lydbølger, han normalt arbejder med.
 


facebook_like
Ella Eyre
Sort og guld giver nærmest ethvert outfit et glamourøst udtryk. Det beviste den engelske musiker til perfektion med den lange kjole fra La Mania.

Læs også: De 10 bedste looks fra Grammy-showet – og en enkelt oversatsning

UPDATE: En tidligere version af denne artikel inkluderede Taylor Swift, men som en sød læser gjorde os opmærksomme på, så var hendes look fra Brit Awards sidste år. Hun er nu (fortjent) blevet erstattet af Charlotte Wiggins.