Kanye sætter foden ned: Ingen Puma-samarbejder

Kanye sætter foden ned: Ingen Puma-samarbejder
Foto: Fra Kylie Jenners Instagram

I går svirrende rygterne om et samarbejde mellem Puma og Kylie Jenner, da US Weekly publicerede en artikel, som de efter sigende havde fået verificeret hos flere unavngivne kilder. Den 18-årige realitystjerne og model skulle have skrevet under på en kontrakt om at blive ambassadør for tøjmærket.

Aftalen skulle angiveligt indbringe Jenner et syvcifret beløb, skriver US Weekly. Hverken Puma eller Jenner har dog udtalt sig om samarbejdet, og hvis det står til Jenners svoger, Kanye West, så bliver der heller aldrig noget samarbejde.

Kanye, der er ekstremt aktiv på Twitter i disse dage op til præsentationen af sit nye album og ’Yeezy Season 3’-kollektion, mener åbenbart, at familien skal være loyal mod hans samarbejdspartner Adidas.

»Puma we gone give you your measly million dollars back!!! Never try to divide the family!!!«, skrev han blandt andet på Twitter i går.

Læs også: Kanye teaser Yeezy-kollektion på Twitter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af