Gå blomsterprint-amok: Ti feminine bud på forårstendensen

Botaniskinspirerede mønstre og detaljer fylder meget i forårets kollektioner fra blandt andre Ganni, Etro og Miu Miu. Trenden går fra enkle blomsterdetaljer til fulde, matchende sæt.

rodebjer
Rodebjer
Lang slå-om-kjole med bindebånd i taljen og et pænt og klassisk mønster af blomsterranker i mørkeblå og nude nuancer. Brug den til bare ben på lange sommeraftener, som en let løsning ud over bikinien eller tag bæltet af, og brug den som en let sommerjakke ala en kimono.
2.310 kr. hos Rodebjer
zara
Zara
Det feminine og det sportslige kæmper om opmærksomheden på bomberjakken, der har fået et blomsterprint i hvide, blå og grønne toner og sorte paneler ned langs ærmerne.
449 kr. hos Zara
etro
Etro
Italienske Etro mestrer mønstre og print som få andre, og det står også klart på deres sorte, lange silkebukser, der har fået et bombastisk men stilet print af spidsbladede blomster i kraftige, smukt kontrasterende farver.
5.440 kr. hos MyTheresa
isabelmarant
Isabel Marant Étoile
Man kan altid regne med Isabel Marant som bagmand for noget af sommerens mest bohemeagtige tøj. Her har den franske designer givet en kort buksedragt i lette materialer et paisley-inspireret blomstermønster, der får fin kontrast af lige linjer og kryds ved dragtens nedre kanter.
2.530 kr. hos MyTheresa
ganni
Ganni
Kan du lide afslappede sommervibes, så er den løse, kortærmede silkeskjorte med et print af gule roser et godt bud på den blomstrede trend. Gå all in og skaf dig et fuldt sæt; der findes både bukser og shorts i samme mønster.
1.399 kr. hos Ganni
woodwood
Wood Wood
Bukserne er med deres botaniske print af hvide og sorte blade et mere neddæmpet og fleksibelt bud på blomstrede items. Sæt dem sammen med en hvid t-shirt eller bær dem med den matchende skjorte til.
2.500 kr. hos Wood Wood
fwss
Fall Winter Spring Summer
Blomsterne behøver ikke at overtage dit look. Se bare denne simple blå skjorte uden ærmer med kontrasterende hvid krave og knappestykke og broderede blomster på brystlommerne. Let, elegant og sommerlig.
1.260 kr. hos FWSS
miumiu
Miu Miu
Sjov, grafisk blomstermønstret skjorte med retro-vibes. Bær den under en højtaljet nederdel til bare ben og sandaler for et charmerende og afslappet sommer-look.
5.140 kr. hos MyTheresa
rhoi
Rhoi
Kræfter, der også har fingrene med i Calvin Kleins kollektioner, står bag de fine culotte-bukser fra Rhoi. Brækket hvid silke og sarte nuancer af gul og blå går op i en højere enhed på designet.
2.275 kr. hos Mr. Larkin
offwhite
Off-White
Sort t-shirt med frodige broderinger på bryst og ryg, hvor planter snor sig om store bogstaver der staver brandets navn.
1.799 kr. hos Storm

off-white-2

Læs også: Designere udfordrer den klassiske hvide skjorte – se fem skæve bud

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af