Ugens bedste sneaker-nyheder – pastelfarver, Rihanna-hype og sommerklar sko

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

nike-air-max-1-flyknit-multicolor 
Air Max i Flyknit
Sommertemperaturerne gør Nikes Flyknit ekstra relevant, og det er giganten selvfølgelig godt klar over. Derfor følger brandet nu op på Air Max 1 Flyknit-modellerne med en flot multicolor-version, der åbenbart er tiltænkt kvinderne.

Så kan mændene måske glæde sig til den triple black-version, som en japansk sneakerfan har fået fingre i og delte billeder af på Instagram. Det vides dog ikke, hvornår Nike har tænkt sig at sætte den til salg.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af K.W. (@kaiweikaiwei) den


stansmith_red 
Stan Smith galore
adidas Originals formår hele tiden at holde Stan Smith-modellen relevant med nye colorways og varianter. Bare denne uge er der kommet tre nye bud på klassikeren. En rød version af CF-modellen med tre velkrobånd, en knækket hvid som adidas kalder ’Midnight Grey’ med en multifarvet logo-tab på hælen, og så var Stan Smith også en del af den geometriske ’polygon’-pakke, som adidas har sluppet. Sammen med Court Vantage og Pro Model har Stan Smith fået præget et trekantsmønster i læderet. Den variant kan købes for €139 hos franske Snkrs.

stansmith_polygon 
stansmith_midnightgrey


Adidas Court Vantage
Adidas Court Vantage

Pink is the colour
Lyserøde sneakers er en ting denne sommer, og Adidas er klar på med nye varianter. Både Court Vantage-modellen og EQT Support ADV ser nemlig pink. Men ’triple pink’-colorway’en af den populære EQT Support ikke har en releasedato endnu, så er den sommerklar Court Vantage blandt andet til salg hos Titolo.

Adidas EQT Support ADV
Adidas EQT Support ADV

rihanna-puma-fur-slides-grey 
Rihanna ser gråt
Hun har lige sluppet en camouflage-colorway af den populære Creeper-model, og nu har hun klar til at lave mere larm (og ravage), når hun den 5. august udgiver en grå version af hendes Fenty x Puma Fur Slides.


adidas-new-colorways-ultra-boost-uncaged-2 
Flere Ultra Boost Uncaged
Adidas har mange succeser at fremhæve i år, men en af dem er Ultra Boost Uncaged, som nu er udkommet i tre nye colorways: Grøn, blå og turkis. Men du skal være heldig for at finde dem, selv om de udkom for to dage siden. Online hos Adidas Danmark har de for eksempel kun den grønne model i en størrelse 50 tilbage ;)


packer-shoes-x-reebok-instapump-fury-og-division-pack-1 
Vilde Reebok Instapump
Instapump Fury er en stadig en ret spacy sneaker, der ikke behøver hjælp for at skabe opmærksomhed. Alligevel har Reebok lavet tre vilde colorways sammen med den amerikanske skobutik Packer Shoes. De tre varianter domineres enten af sort, gul eller rød og bliver sat til salg klokken 18 i dag via Packer Shoes webshop.


asics_glv_aixenprovence_packshot1_copy 
Tag til Provence med Asics
Det japanske sportsbrand er vilde med pastelfarver for tiden, og nu er de klar med en flot lilla-colorway af Gel Lyte V, som de kalder ’Aix-de-Provence’. Og man kan næsten se lavendelblomsterne på de sydfranske marker for sig. Skoene er blevet sat til salg i dag hos både Wood Wood, Naked og Støy.


nikelab-air-zoom-chalapuka-colorways-09 
Nike genopliver gammel model
Det er oftere, at gamle modeller bliver støvet af, end at vi ser helt nye modeller fra de store sportsmærker. Den nyeste relancerede model hos Nike er AirZoom Chalapuka, som oprindeligt udkom i 2001.

Nu har NikeLab givet den en sommeroverhaling ved at åbne siderne på skoen med det flotte lædermønster til at skabe support til fødderne. Den opdaterede model kommer i fire colorways, som blandt andet blev sat til salg hos Wood Wood i går.


reebok-npc-uk-x-bodega_P1 
Pletskud fra Reebok
Flade håndbold- og tennissko stormer stadig frem, især i varianter med gummisåler, så Reebok og den amerikanske sneakerbutik Bodega rammer helt plet med deres version af NPC UK-modellen. Skoene er lavet for at fejre butikkens tiårsjubilæum, og du kan blandt andet finde dem hos engelske Hanon.


adidas-tubular-invader-blue-01 
En hyldest til Kanye – og Prince
Tubular Invader ligger stadig perverst meget op ad Yeezy Boost 750, især taget i betragtning af at Adidas står bag begge modeller. Men denne nye colorway ligner lige så meget en hyldest til Mr. Purple himself, Prince – eller til din indre pimp. Skoene kan blandt andet købes hos Oneness.

Læs også: Burde Kanye West snart blive sur på Adidas? Nye Yeezy-kopier på vej

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af