Musikere indtager stadigt vigtigere poster i modebranchen. Kanye West har efterhånden sit eget Yeezy-imperium, Rihanna har pustet nyt liv i Puma og i år er Pharrell blevet medejer og kreativ primus motor (eller Head of Imagination som hans titel tilsyneladende er) for G-Star Raw. Det har siden kastet en SS16-kollektion af sig, og nu har ‘Happy’-sangerens første AW-kollektionskampagne så set dagens lys.
I stedet for en gruppe højtprofilerede modeller, er det kollektions kreative team, der fremviser tøjet i en form for familieportræt. Visionen bag kampagnen er nemlig at fortælle om kollektionens tilblivelse, hvilket er et område, der har fået meget opmærksomhed efter Pharrell har sat sig mærkets førersædet. Det er også fokus i kampagnevideoen, som også lige er sluppet.
AW16-kollektionen er ligesom tidligere bygget op omkring ’RAW for the Oceans’-initiativet, som Pharrell lancerede sammen med G-Star Raw i 2014. Det betyder, at de nye styles er en kombination af denimmaterialer og plastikfibre, der er udvundet fra havplastik.
Se resten af kampagnen nedenunder.
Læs også: Pharrell Williams lancerer ny miljøbevidst kollektion – for G-Star Raw