»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Rihanna hyldede Smukfest – kørte merchandise-stilen i Skanderborg

Hun havde nok ikke sin bedste aften, og måske var det derfor, at Rihanna måtte tage alle kneb i brug på scenen. Udover at råbe Smukfest uendeligt mange gange, så droppede popstjernen nogle af hendes mange designer-looks til fordel for noget af festivalens merchandise.

To looks blev det til, som dog så ud til at have været en tur igennem Rihannas stilmaskine. En sort hoodie havde tilsyneladende fået klippet ærmerne af, mens den grå singlet så straight nok ud. Begge blev selvfølgelig løftet af hendes specialdesignede Guiseppe Zanotti-støvler, der nærmest kan få hvad som helst til at se fedt ud. Hun bar også en sort ‘SMUK’-kasket.

Generelt var det en mere afslappet garderobe, Rihanna havde valgt til koncerten, der heller ikke kunne blive samme udstyrsstykke, som i København på grund af brugen af festivalens egen scene.

Og merchandise var den røde tråd, da et af hendes andre looks var hendes orange ‘Anti Tour’-hoodie. Det virker heller ikke helt skævt at omfavne merchandise nu, hvor det netop er den helt store kampplads for popstjernerne, der skiftes om at lancere nye looks, popup-butikker og samarbejder.

Hvis du er blevet hooked på lidt Smukfest-merchandise efter Rihannas blåstempling, så kig forbi festivalens webshop – hvis du altså ikke allerede er i Skanderborg.

Læs også: Justin Bieber tager merchandise til det næste niveaux