Inden New York Fashion Week: Marc Jacobs og Tommy Hilfiger bliver bedt om at være mere mangfoldige

Inden New York Fashion Week: Marc Jacobs og Tommy Hilfiger bliver bedt om at være mere mangfoldige
Til Kanye West ‘Yeezy Season 3’-show i februar var de fleste modeller ikke-hvide, og CFDA vil gerne have flere mærker til tage diversiteten til sig

De største modeuger – Paris, London, Milano og New York – har længe været beskyldt for at mangle race-diversitet. Under sidste sæsons modeuger repræsenterede farvede modeller ifølge The Fashion Spot 24,75 procent, og på Forbes liste over de bedst betalte modeller er det også de hvide modeller, der både ligger højest og er mest repræsenteret.

Men det vil New York Fashion Week nu gøre noget ved. For selv om New York er den mest mangfoldige modeuge med 32 procent farvede modeller sidste sæson, så skal der gøres meget mere. Council of Fashion Designers of America, som er organisationen bag modeugen, har derfor sendt breve til en række designere, hvor man tilskynder dem til at tænke i race-diversitet, når de caster modeller til deres shows. Ifølge Mic er det blandt designere som Marc Jacobs, Tommy Hilfiger og Ashley Olsen, der sammen med sin søster Mary-Kate Olsen har luksusmærket The Row, som har modtaget et brev.

Selv om brevet ikke har mandat til at kræve, at designerne caster mangfoldigt, så står det alligevel som en stærk opfordring – især nu når listen over kontaktede designere er blevet offentliggjort. Tiden vil vise om CFDAs indsats kan gøre New York Fashion Week SS17 til den mest mangfoldige i historien.

Læs mære: De bedst betalte modeller er stadig hvide – og tynde

Læs mære: Modeller tager sagen i egen hånd – sætter fokus på diversitet