Bootleg-kollektion er perfekt merchandise til Frank Oceans ‘Nikes’

Bootleg-kollektion er perfekt merchandise til Frank Oceans ‘Nikes’

Bootlegs kan være andet end ærgerlige kopier eller fis og ballade. Det har vi set før med for eksempel ‘Ain’t Laurent Without Yves’-t-shirten, der blev lavet som en kommentar til Hedi Slimanes beslutning om at fjerne Yves fra Yves Saint Laurent. Den gang endte t-shirten hos blandt andre Colette og Kitsuné.

Tidligere i år skabte det også opmærksomhed, da nogen stjal Thrashers ikoniske logoskrift og skabte bootleg-merchandise til Young Thug. ‘Thugger’ stod der på t-shirten og ‘Atlanta, Georgia’ i stedet for ‘Skateboard Magazine’. De blev hurtigt udsolgt – også da flere blev trykt i oktober.

Nu står nogle anonyme kræfter bag en minikollektion, der blander Nikes Swoosh-logo med Frank Ocean. Et enkelt med sjovt greb, der passer perfekt som merchandise til Oceans ‘Nikes’. Kollektionen, der indeholder både hoodies, t-shirts, en cap og en mulepose, blev først præsenteret i forbindelse med weekendens ComplexCon, men er nu sat til salg online.

Så må vi se, om Nike brokker sig. Luxury Goods International, som ejer Yves Saint Laurents trademark, var i hvert fald ikke så klar på ‘Ain’t Laurent Without Yves’-t-shirten.

Læs også: Vetements er ligeglade med kopitøj – »folk tager nogle gange branchen for seriøst«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af