10 oversize sweatshirts – når for stort er godt

Oversize-bølgen er på ingen måde på vej til at flade ud. Vi har fundet nogle af de bedste bud lige nu på fyldige trøjer til det nonchalant look.
hm

H&M

Svenskerne formår her at tilføje et specielt touch til tendensen. For selv om deres lilla sweatshirt har de foreskrevne lave skuldersyninger og en god del vide, så opsyningen af ærmerne ret fin og skaber form på den voluminøse silhuet.
349 kroner hos H&M


vetements

Vetements

Det er selvfølgelig Demna Gvasalia og co., der står bag genoplivningen af oversize-trenden, så selvfølgelig skal vi også have Vetements med her. Godt nok var det deres bomberjakker og hoodies, der startede det hele, men Gvasalia har også lavet sweatshirts som denne.
Og ja, glem prisen og tænk på den som inspiration.
4.800 kroner hos SSENSE


zara

Zara

Vi er i grænselandet til en langærmet t-shirt med Zaras ublu ripoff af Justin Biebers merchandise (der igen låner meget fra Vetements). Ribkanten er nemlig fjernet i trøjens bund, hvilket skaber en løsere pasform.
129 kroner hos Zara


standalone

Stand Alone

Det koreanske mærker bringer dekonstruktion ind i billedet med deres sweatshirt, hvor ærmernes ribkant er klippet af – skævt selvfølgelig. Det spiller godt sammen med det nonchalante udtryk, som oversize-looket har.
1.550 kroner hos Goodhood

Annonce

yeezy

Yeezy

Oversize har hele tiden været en vigtig del af Kanye Wests Yeezy-look, og når det nu endelig er lykkedes ham at få en kollektion bredt ud, så skal han da være med her. Godt nok er den røde version af sweatshirten tanden federe, men derfor også udsolgt. Pasformen er dog den samme, hvor det især er bredden, der er skruet op for.
2.199 kroner hos Storm


monki

Monki

H&M-underbrandet har lavet en fin sweatshirt, der bonger ud på flere parametre, da lyserød også er en af tidens mest brugte farver på tværs af køn. Mens skuldersyningen er holdt nogenlunde på plads, så er alt andet stort, også ribkanten i halsen. Og budskabet stammer fra Monkis tiårsjubilæumskampagne, #monkifesto.
200 kroner hos Monki


offwhite

Off-White

Virgil Ablohs højhalsede sweatshirt holder oversize-looket til de ekstra lange ærmer. Ellers er trøjen lettere stumpet, ligesom ribkanten er skåret af både bunden og ærmerne. Looket bliver altså både tilbagelænet og stramt på samme tid.
3.100 kroner hos My Theresa


acnestudios

Acne Studios

Det svenske brands take på tendensen er ligesom Off-Whites lidt mere sofistikeret, hvor looket får et feminint touch med trøjens stumpede længde, lynlåsene i siden og de mere designede ribkanter.
1.500 kroner hos My Theresa


weekday_champion3

Weekday x Champion

Dette collab har været varslet i noget tid og skulle egentlig allerede være i handlen, men lader åbenbart vente på sig. Den rammer ellers perfekt ned i oversize-looket med dropped skuldre og stor pasform. Og så slår den en krølle på halen i forhold til at referere tilbage til Vetements’ leg med Champions logo.
750 kr. hos Weekday


ganni

Ganni

Designeren Ditte Reffstrup har for længst bevist, at hun er hurtig til at opsnappe tendenser, og det er denne sweatshirt et godt billede på med sit oversize-fit og den gotiske skrift ned langs ærmerne, der har præget en stor del af den merchandise-bølge, der har rullet i år.
800 kroner hos Støy

Læs også: Kommentar: Det er ikke kun Vetements’ skyld, at dine ærmer snart når jorden

Læs også: Velour deler vandene – her er 12 gode eksempler på, at det bløde og skinnende materiale holder