Årets ti bedste sneaker-modeller – som du stadig kan få fingre i

Midt i alle collabs og colorways står nogle modeller tilbage, som har sat sit umiskendelig præg på sneaker-året 2016.

Adidas NMD

Det har uden tvivl været et NMD-år. Siden modellen blev introduceret i december sidste år, har Adidas formået at holde hypen på kogepunktet med en lind strøm af colorways og nye collabs. Og selv om det næsten blev for meget til sidst, så står NMD som et godt billede på et år, hvor sok-fittet generelt har fyldt meget – og hvor Adidas’ Boost-sål også har stået stærkt.
Mens de første NMD-modeller blev revet væk, har det været lidt lettere at få fingrene i de seneste. Heldigvis er NMD_R1-samarbejdet med Bedwin & The Heartbreakers en af årets bedre med det enkle nålestribede design.
1.200 kr. hos Rezet Store

adidas-originals-gazelle

Adidas Gazelle

En gammel klassiker i Adidas’ portefølje har fået nyt liv i år med nye colorways. Samtidig passer modellen godt ind i en tid, hvor flade sportssko har fået en revival – især med gummisålen som også har fyldt en del i årets løb. For slet ikke at snakke om hvide sneakers, der ikke har sluppet sit greb om sneaker-moden endnu. Det er tre tendenser i én sko.
900 kr. hos Norse Store

fentycreeper

Fenty x Puma Creeper

Rihannas samarbejde med Puma har sammen med Kanye West x Adidas stået stærkt i årets sneaker-landskab. Begge har udsolgt sko med lynets hast. Heldigvis slipper Rihanna tre nye versioner af modellen, som Footwear News lige har kåret som årets sneaker, i dag, så hvis du er hurtig kan du lige nå at få et par.
De nye Creepers er ovenikøbet i velour, som passer godt til den revival materialet oplever i øjeblikket.
1.150 kr. hos Støy

airmax97

Nike Air Max 97

Ja, ok, Air Max-modellerne har næsten altid gode år og er mere udødelige klassikere end noget andet. Alligevel synes 97’eren som en perfekt kompagnon til tidens 90’er-glade streetwear, især i denne ‘Silver Bullit’-colorway.
Skoen bliver sat til salg den 14. december og kun in-store hos Naked i Klosterstræde.
1.400 kr. hos Naked

ultraboost

Adidas Ultra Boost

Sammen med NMD har Ultra Boost været Adidas’ bannerfører for brandets stærke Boost-sål, og selv om modellen altid vil have mere af et løbesko-image end NMD, så lader det til, at successen fortsætter næste år. I hvert fald skulle Ultra Boost 3.0 være lige på trapperne.
Du kan dog også glæde dig til Nakeds colorway, som lander den 16. december. Den kølige mintfarve passer nemlig også godt ind i årets mange pastelfarvede sneakers. Den danske butiks Adidas-collab inkluderer i øvrigt også en Samba-colorway.
1.350 kr. hos Naked

tubularstrap

Adidas Tubular Invader Strap

Det er egentlig ikke en sko, der har fyldt så meget i år – ikke så meget som den burde. For udover at den naturligvis henter lidt inspiration hos Yeezy Boost 750 med den perforerede forfod, russkindet og stroppen, så er det en flot sko med mange detaljer. Hælstroppen er fed, ligesom de prægede logostriber og den røde del af sålen. Og så er prisen ganske rimelig.
1.049 kr. hos Adidas

reebokworkout

Reebok Workout Plus

I takt med Vetements’ og Gosha Rubchinskiys flirten og samarbejder med klassiske sportsmærker har Reebok også oplevet en fornyet opmærksomhed. Og sammen med brandets Club C-model har Workout Plus stået stærk til tidens sportswear-look med flere enkle colorways.
Det skadede selvfølgelig heller ikke, at Rubchinskiy lavede en helt hvid colorway, hvor Reebok-brandnavnet var erstattet af Paccbet. Denne colorway kommer tæt på, men får et fint knæk af gummisålen.
800 kr. hos Naked

arkk

Arkk Raven

Det danske sneaker-brand har på mindre end to år skabt en flot plads i markedet med deres stilrene sko. Raven står som en af deres stærkeste modeller med særegne og visuelt flotte snøresystem, der får ekstra opmærksomhed på denne triple black-colorway, hvor snørebåndene har fået hvid splatter.
820 kr. hos Arkk

asicsgellyte

Asics GEL-Lyte V

Det har været et år med mange stærke colorways af både GEL-Lyte III og V, og også et år, hvor GEL-systemet har fejret 30 års jubilæum. Mange er udsolgt men denne ‘Kingfisher’-colorway er en af de flotteste tilbageværende med den turkise vandfarve og fiskeskæl strukturen på de mørke detaljer.
970 kr. hos Dover Street Market

fillingpieces

Filling Pieces Low Top

Ligesom Common Projects har det hollandske sneaker-brand især haft succes med at lave stilrene sko til folk, der gerne vil lidt væk fra sportsæstetikken. Det er deres Low Top en godt eksempel på. Den fås efterhånden i et hav af variationer, og her udfordrer de simpliciteten lidt med de vertikale striber. Brandets kendetegnende høje tunge er naturligvis intakt.
1.785 kr. hos Filling Pieces

Læs også: Alt om året der gik – kåringer, tilbageblik og interviews