Demna Gvasalia tog to priser ved The Fashion Awards – se alle vinderne

Demna Gvasalia tog to priser ved The Fashion Awards – se alle vinderne
Demna Gvasalia (Foto: Stuart C. Wilson/Getty Images)

Igår aftes lagde Royal Albert Hall rammen om den fornyede udgave af British Fashion Awards, der fremover vil have et mere internationalt snit og blot gå under navnet The Fashion Awards. Derfor var der også flere prisen, der modebranchens aktører udenfor Storbritannien.

En af aftenens mest opsigtsvækkende bedrifter var, at Demna Gvasalia vandt for både sin rolle i Vetements og Balenciaga. Vetements vandt nemlig fortjent prisen som årets internationale urbane luksusbrand, mens Gvasalia også blev hyldet som årets internationale ready-to-wear-designer for sit arbejde med at forny Balenciaga.

Gigi Hadid
Gigi Hadid

Bag ham nappede en anden af de seneste par års mest opsigtsvækkende designere, Alessandro Michele, prisen som årets internationale accessories-designer for sit arbejde hos Gucci, men det lignede lidt en trøstepræmie.

Foran kameraet, hvis man kan sige det sådan, løb Gigi Hadid med prisen som årets model, mens søskendeparret Jaden og Willow Smith blev kåret som årets nye modeikoner af The British Fashion Council, der stadig står bag prisuddelingen.

Jaden Smith
Jaden Smith

Se resten af aftenens vindere her:

Britiske upcoming talent – Molly Goddard

Britiske menswear-designer – Craig Green

Britiske womenswear-designer – Simone Rocha

Britiske brand – Alexander McQueen

Swarovski-prisen for positiv forandring – Franca Sozzani

Isabella Blow-prisen for modeskabelse – Bruce Weber

Særlig anerkendelse – 100 år med britisk Vogue

International forretningschef – Marco Bizzarri, Gucci

Uovertruffen præstation – Ralph Lauren

Læs også: De ti bedste looks på den røde løber ved The Fashion Awards – og Marilyn Manson

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af