Fremadstormende dansk streetwear-brand klar med ny kollektion

Fremadstormende dansk streetwear-brand klar med ny kollektion

Quisling er klar med sin fjerde minikollektion på et år, og designeren bag det danske mærke, Emil Wæde Frederiksen, fortsætter sit fokus på nogle af grundstenene i tidens streetwear som t-shirts, hoodies og fodboldhalstørklæder med print. Han overrasker dog også med blandt andet et par læderhandsker.

Kollektionen har fået titlen ‘Highest Lows’, der også bruges visuelt som print på nogle styles, og grundæstetikken rammer stadig ned i den internationale streetwear-mode, som fylder så meget internationalt, især med de to oversize hoodies, men som få danske brands dyrker.

quisling2

Tidligere i år udpegede vi Quisling som et af tre nye danske mærker, der netop går sin egen vej uden at skele til den klassiske skandinaviske minimalisme. Lookbook-billederne af den nye kollektion, som du kan se her på siden, er skudt af Maria Thornfeldt, mens det er Caroline Clante, som har stylet og også agerer model.

quisling4

Modellen og stylisten Caroline Clante

Kollektionen bliver sat til salg i Quislings webshop i løbet af december. Indtil videre er det kun to accessories, et fodboldhalstørklæde og et par læderhandsker, som er tilgængelige sammen med styles fra den forrige kollektion ‘Fast-Satisfactions’.

Læs også: Kan du ikke få nok logo-streetwear? Gosha Rubchinskiy åbner salget af sin sommerkollektion

quisling3
quisling5
quisling6