Selena Gomez bliver næste kendisdesigner – skriver kontrakt med Coach

Selena Gomez bliver næste kendisdesigner – skriver kontrakt med Coach
Selena Gomez i en Louis Vuitton-reklamekampagne

Musikere i modeverden er intet nyt, men efter nogle års ro på den front er kendisdesignerne for alvor ved at være tilbage i fuld flor. Kanye West og Pharrell Williams har gjort det i noget tid, og i år har de fået følgeskab af blandt andre Rihanna og Beyoncé.

Meget tyder på, at 2017 skruer endnu mere op for den slags samarbejder. Indtil videre har The Weeknd meldt sig på banen med Puma, og nu tager Selena Gomez springet. Hypebae skriver i hvert fald, at hun har skrevet under på kontrakt med det amerikanske brand Coach på 70 millioner kroner.

Gomez bliver ambassadør for brandet, men Vogue regner også med, at kontrakten betyder, at popstjernen vil designe sin egen kollektion.

Selena Gomez i en Louis Vuitton-reklamekampagne fra i år
Selena Gomez i en Louis Vuitton-reklamekampagne fra i år

Gomez er generelt blevet taget mere seriøst af modebranchen i år, hvor hun blandt andet agerede model i en Louis Vuitton-reklamekampagne, og med 104 millioner followers på Instagram er hun også et godt SoMe-catch for Coach.

Coach har lige vist deres pre-fall 2017-kollektion, hvor danske Vincent Beier var blandt modellerne. Du kan se alle catwalk-looks hos Vogue.

Læs også: The Weeknd bliver en del af Puma – sko og tøj næste år

Læs også: Acne-grundlægger er træt af kendis-mode: »Falder folk virkelig for det?«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af