Nike-reklame støtter kvindekampen i Mellemøsten – skaber vigtig debat

Nike-reklame støtter kvindekampen i Mellemøsten – skaber vigtig debat

Mens kvinder stadig kæmper for lige rettigheder i den vestlige del af verden, så retter Nike blikket mod Mellemøsten med en ny reklamevideo. Faktisk er reklamen på arabisk og målrettet det mellemøstlige marked, men den har skabt så meget opmærksomhed, at den nu har spredt sig.

I sædvanlig Nike just do it-stil ser vi forskellige kvinder i gang med forskellig fysisk aktivitet, noget som man ikke ser så meget i mange mellemøstlige lande. Samtidig findes der få træningscentre for kvinder, skriver Reuters, der også har snakket med en af de medvirkende i reklamen, parkouratleten Amal Mourad, hvis far i starten ikke var meget for, at hun skulle træne i centre, hvor der også kom mænd.

»At overtale min far var det sværeste… hvis du vil noget nok, så bliver du ved og får det gjort«, siger hun til Reuters, og i dag underviser hun i et unisex træningscenter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I videoens start møder en kvindelig løber og en skateboarder dømmende blikke fra tilskuere på gaden, mens en arabisk oplæser siger, »Hvad vil de sige om dig? Måske vil de sige, at du overgik alle forventninger«.

Reaktionerne har naturligvis været blandet på internettet, men flere medier har fremhævet et tweet fra Sara al-Zawqari, fordi hun er talskvinde for Røde Kors i Irak. Hun skriver, »når en reklame berører kvinders usikkerhed i samfundets, rammer dybere og bliver et redskab til selvstændiggørelse i stedet for blot et produkt«.

Og selv om videoen måske fremviser et stereotypt billede af kvinder i Mellemøsten som undertrykte, der har brug for vores hjælp, så virker flere glade for indsparket i debatten, især fordi den viser kvinder, der gør noget ved det.

»Vi skal dreje samtalen væk fra, at arabiske kvinder bliver segregeret og undertrykt, og mere mod dem som katalysatorer og go-getters«, siger en reklamechef fra Dubai, hvor videoen er optaget, Nadim Ghassan, til Reuters.

Nike-reklamen lander også på et tidspunkt, hvor den hijabklædte model Halima Aden skaber stor opmærksomhed i den internationale modeverden, efter at hun har gået shows for blandt andre Yeezy og Max Mara. Hun har allerede været meget udtalt omkring, at hun gerne vil nedbryde stereotyper af muslimske kvinder.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

This is for you ❤️? #MuslimGirlsCan

Et opslag delt af Halima Aden (@kinglimaa) den

Læs også: Få styr på hijabklædte Halima Aden, der stjal ‘Yeezy Season 5’-showet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af