Tøjmærke gør sex Instagram-venligt med ny kampagne

Tøjmærke gør sex Instagram-venligt med ny kampagne

Okay, sex sælger – eller antydningen af sex i hvert fald. Det amerikanske brand Eckhaus Latta nøjes dog ikke med at antyde i deres nye SS17-kampagne. Her er modeller skudt midt i at have sex – og nå ja, være iklædt noget af mærkets tøj.

Mike Eckhaus og Zoe Latta, der står bag brandet, er kendt for deres kønsudviskende og udfordrende shows og kollektioner, og i samarbejde med fotografen Heji Shin har de skabt en kampagne, der med en ærlig fremstilling af sex i en række moderne forhold igen sætter spørgsmålstegn ved det evige tabu.

eckhauselatta_ss17_6

Indtil videre har de ikke udtalt sig om kampagnen, så vi kan kun gisne om tankerne bag. Men i de her diversitetsfokuserede tider ligger der i hvert fald et vigtigt budskab i fremstillingen af forskellige seksualiteter, som ofte gemmes væk, når det kommer til sex.

Og mon ikke der også ligger et budskab i den ekstreme pixelering af kønsdelene? Det er selvfølgelig en nødvendighed, hvis kampagnen skal leve på de sociale medier – og alt andet ville jo være et kommercielt selvmål – men det lægger også fokus på det sensuelle mere end det fysiske.

Samtidig udstiller det også lidt det absurde i, at man godt må vise billeder som disse på for eksempel Instagram, men ikke en kvindes brystvorter.

Og ja, effektiv er den i hvert fald. Nu kender du også Eckhaus Latta, hvis du ikke allerede gjorde det.

Læs også: Zara laver pinlig ‘love your curves’-kampagne

eckhauselatta_ss17_7eckhauselatta_ss17_8eckhauselatta_ss17_5eckhauselatta_ss17_4eckhauselatta_ss17_3eckhauselatta_ss17_1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af