Ugens bedste sneaker-nyheder – hollandske eksperimenter, Air Max Day og Noel Gallagher

Ugens bedste sneaker-nyheder – hollandske eksperimenter, Air Max Day og Noel Gallagher
Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.
nikeblazer

Den lille detalje

Med tidens mange minimalistiske og monokrome sneakers betyder detaljerne alt. Det beviser Nike med dette stilrene bud på deres Blazer-model. Swoosh’en er skåret ned til perforeringer i læderet, mens snørebåndenes røde ender er en flot detalje.
Titolo har skoen til 815 kroner.


facetasm-erik-schedin

Skakternet svensker

Det svenske brand Erik Schedin har lavet sine minimalistiske lædersneakers siden 2004 og naturligvis også indgået adskillige samarbejder. Det nyeste er med japanske Facetasm, der har stået bag skakprintet, som også fylder en del i brandets SS17-kollektion samt en knækket hvid og gul colorway. Indtil videre er den skakternede version til salg for 2.735 kroner hos Eric Schedin.


adidas-originals-eqt-support-rf-camo

Adidas i camouflage

Der lander mange EQT-modeller for tiden, og de mere robuste EQT Support RF er en af vores favorit varianter. Her har den fået et underspillet camouflageprint og et strejf af den røde farve, som fylder meget på flere af de nye colorways. Skoen fås også i en grøn og en sort colorway hos Adidas for 999 kroner.


nike-sb-lunar-fc-classic

Fodboldskater

Nikes fodboldsko FC Classic er endt i hænderne på skateboardafdelingen, som skulle have lavet modellen klar til boardmisbrug. Derudover er den gjort stilren og med flotte gulddetaljer. Sålen inkluderer desuden Lunarlon. Nike SB Lunar FC Classic skulle lande i løbet af foråret.


Air Max Day

Ja, vi har skrevet meget om det – og Nike har råbt meget op omkring det, så dagen nærmest er blevet til en måned i år. Men nu, søndag, er det altså Air Max Day, og vi har samlet nogle af ugens nye Air Max-modeller.

nike-air-max-jewell
Det virker måske ikke så 2017 at gå op i at lave sko eksklusivt til kvinder, men det er alligevel, hvad Nike siger, at Air Max Jewell er. Til gengæld gør de det med stil med denne colorway, der både inkluderer lyserød og guld. Titolo har skoen til 815 kroner.

nike-air-max-ld-zero-pearl-pink-2
Og der er mere lyserødt, når Air Max LD-Zero lander i denne colorway. Det vides dog endnu ikke hvor eller hvornår. Mens du venter, kan du få den i hvid eller sort hos Naked.

nike-air-max-95-fresh-mint
Air Max 95 er landet i mange monokrome colorways på det sidste, og nu også i denne forårsklare turkis variant, som Titolo har til 1.190 kroner.

Sponsoreret indhold
Oplev J-Law som russisk agent i 'Red Sparrow'
Jennifer Lawrence spiller en tidligere ballerina, der bliver tvungent ind i det tophemmelige Sparrow-program. Se traileren og find billetter her.
EKSTERNT LINK
Nordisk Film

Filling Pieces Runner 3.0

Filling Pieces Runner 3.0

Hollandske eksperimenter

Filling Pieces har etableret sig som et af de stærkeste alternativer til de etablerede sportsmærker på sneaker-fronten. Og faktisk har det hollandske brand så godt fat, at de nu er begyndt at eksperimentere mere med deres såkaldte ‘Inner Circle’-kollektioner, der har fokus på mere sports-mindede modeller. Den anden i rækken er lige landet og inkluderer nye takes på Fuse Runner Low og Astro Runner Jinx.

Fuse Runner Low

Fuse Runner Low

En af vores favoritter fra kollektionen er denne perforerede version af Fuse Runner Low med flere straps, som blandt andet spændet, der på det seneste er blevet brugt på for eksempel tasker og bælter. De koster 2.450 kroner hos Filling Pieces.


reebok-club-workout

Reebok-bastard

Det er to af deres mest populære modeller, så i stedet for at blive ved med at skabe nye colorways har Reebok åbenbart besluttet sig for at lade deres Workout og Club C blande blod. Det er der kommet denne Club Workout ud af, hvor overdelen altså er snuppet fra Workout-silhuetten, mens skoen har fået den genkendelige Club C-sål. De koster 560 kroner hos Size?.


sesame-street-puma-basket2

Puma i børnehumør

Som led i et større collab med ‘Sesame Street’ er Puma klar med en sort og en hvid version af Basket-modellen, der er blevet dekoreret med tegninger af Elmo, Cookie Monster og de andre karakterer. Lidt humor er som bekendt altid godt. Skoen koster 745 kroner hos Titolo.


adidas-garwen-spzl-noel-gallagher

Adidas går britpop

Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvordan brands finder frem til deres samarbejdspartnere, men Adidas har altså fået prikket Oasis-bagmanden Noel Gallagher på skulderen og fået ham til at signe af på denne Garwen SPZL-colorway. Og den har, selvfølgelig, en tegning af hans ansigt på pløsen. De skulle koste 745 kroner, når de lander hos Hanon, men de har dem endnu ikke online.
http://www.hanon-shop.com/


jun-watanabe-le-coq-sportif-eureka-og-3

Farver og prikker

Jun Watanabe er glad for mønstre og farver, og det er netop det, som den japanske Comme des Garçons-affilierede designer bidrager med på sit bud på Le Coq Sportifs Eureka OG-model. Skoen kommer eftersigende i salg den 30. marts hos Zozo.


adidas-originals-nmd-city-sock-2-ronin-12

Mere City Sock 2

Opdateringen af Adidas’ NMD City Sock har fået to nye looks, der spiller på de grafiske detaljer med broderede linjer og påtrykte prikkers. Begge sko er tilføjet en fin detalje med læderstropperne

adidas-originals-nmd-city-sock-2-ronin-11
De lander den 6. april og skulle koste 1.250 kroner, så holde øje med Adidas’ webshop.

Læs også: 30 år senere: Nike Air Max har revolutioneret sneaker-gamet