Copenhagen Fashion Film Festival offentliggør årets program

Copenhagen Fashion Film Festival offentliggør årets program
‘The True Cost’ er blandt filmene på årets festival

Der bliver mulighed for at se både nye og gamle modefilm, når Copenhagen Fashion Film Festival igen indtager København fra den 18. til den 28. april. Festivalen vil også byde på foredrag, udstillinger samt en prisuddeling.

På plakaten finder vi blandt andet dokumentaren ‘Franca – Chaos & Creation’ om den kendte tidligere redaktør for italiensk Vogue, Franca Sozzani, der døde i december sidste år, og dokumentaren ‘The True Cost’ fra 2015, som går tæt på prisen for opretholdelsen af det modesystem, som fastfashion-kæderne har skabt. Filmen er en del af festivalens fokus på bæredygtighed.

Årets Copenhagen Film Festival Award Show deler priser ud til bedste modefilm, bedste nye talent, bedste idé samt bedste nordiske talent og bedste nordiske magasin. Prisuddelingen foregår på festivalens afslutningsaften den 28. april i Empire Bio.

Læs mere om programmet på festivalens website.

Læs også: Street style: Soulland-lagersalg i Kødbyen