Abel Tesfaye og Selena Gomez sammen på den røde løber for første gang – se billederne

Abel Tesfaye og Selena Gomez sammen på den røde løber for første gang – se billederne
Foto: Theo Wargo/Getty Images

Underholdningsbranchen har fået en ny kandidat til titlen som nyt førstepar efter Abel Tesfaye og Selena Gomez i går på den røde løber til Met Gala for første gang offentligt luftede deres kærlighed, der ellers hidtil har været forebeholdt enkelte Instagram-posts.

GettyImages-DimitriosKambouris-SelenaTheWeeknd2

(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Masser af de store mode- og underholdningsmedier faldt i svimer over deres uskyldsrene udtryk og nærmest nuttede parade op ad løberen hånd og hånd.

Annonce

Og Gomez og Tesfaye har al mulig grund til at hi-five over deres sammenslåede pjalter. The Weeknd er på en massiv verdensturné med ‘Starboy’ og Selena Gomez’ serie ’13 Reasons Why’ høster masser af omtale og store roser.

Selena Gomez demonstrerede i øvrigt et bud på en aftenkjole fra det »amerikanske Hèrmes« Coach, der forsøger at gøre et comeback i disse år.

GettyImages-DimitriosKambouris-SelenaTheWeeknd3

(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Deres første rigtige offentlige optræden førte dog også sure miner fra enkelte af The Weeknds ekskæreste Bella Hadids fans med sig. Sidste år deltog de to sammen, mens hun i år mødte op med Alexander Wang i et suit, der godt kunne se ud som om, det var spraymalet på. Men polemikken var primært et udtryk for intrigante Twitter-brugeres sans for drama. I virkeligheden lader de til at være ganske gode venner ovenpå bruddet. Og Bella Hadid klarer sig selv helt fint.

Læs også: De dristigste Met Gala-kjoler blev lynhurtigt til internet-jokes