Vi elsker Charlotte Gainsbourgs stil – enkel og elegant i Cannes

Vi elsker Charlotte Gainsbourgs stil – enkel og elegant i Cannes
Foto: Andreas Rentz/Getty Images

Den fransk/engelske skuespiller har altid kørt god stil på den der ubesværede franske facon, hvor jeans, en hvid t-shirt og en blazer kan ligne en stilrevolution og en million. Og det er ikke uden grund, at hun har været muse for blandt andre Nicolas Ghesquière og model for ham hos Louis Vuitton.

I går var Charlotte Gainsbourg også til stede, da filmfestivalen i Cannes åbnede. Hun er med i filmen ‘Ismael’s Ghosts’, der åbnede festivalen. Og hun fik givet to beviser på sin enkle stil.

Charlotte Gainsbourg sammen med skuespilleren Marion Cotillard i Cannes

Charlotte Gainsbourg sammen med skuespilleren Marion Cotillard i Cannes (Foto: Antony Jones/Getty Images)

Først imponerede hun i et look, der, som tidligere beskrevet, kendetegner hendes androgyne stil, hvor de høje hæle og de 80’er-brede skuldre sørgede for et pift af femininitet og netop beviste, at detaljerne er vigtige, når looket er så skrabet.

Marion Cotillard, Louis Garrel og Charlotte Gainsbourg

Marion Cotillard, Louis Garrel og Charlotte Gainsbourg (Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Senere på dagen til filmpremiere og åbningsgalaen indtog Gainsbourg den røde løber i en kort Saint Laurent-pailletkjole, der skruede op for det feminine, men stadig med hendes enkle elegance i behold – og igen med markante skulderpuder.

Looket var i øvrigt timet perfekt med Saint Laurents nye AW17-kampagne, der netop har Gainsbourg i centrum.

Læs også: Rød løber: Høje slidser i Cannes – og Bella Hadids uheld