Tommy Hilfiger har optur over sit Vetements-samarbejde

Tommy Hilfiger har optur over sit Vetements-samarbejde

Da Tommy Hilfiger fik at vide, at Vetements gerne ville lave et samarbejde med hans brand i forbindelse med den SS18-kollektion, som Demna Gvasalia og co. viste på utraditionel vis under herremodeugen i Paris, så var den amerikanske designer naturligvis glad.

»Jeg blev meget begejstret. Det, de har gjort, er ret genialt. De har deres egen regelbog. De gør, hvad de vil, og gør det, hvornår og hvordan de vil«, siger Hilfiger i et nyt interview med Women’s Wear Daily.

Mens Vetements-kollektionen igen inkluderede flere samarbejde og blandt andet holdt liv i sin egen DHL-hype, så kommer Tommy Hilfiger-collab’en til at inkludere den hoodie, en model bar på kampagnebillederne samt en t-shirt, beanie og sokker.

Priserne bliver selvfølgelig sygt høje, så en hoodie lander på omkring 7.000 kroner, mens et par sokker kun koster cirka 700 kroner. Kollektionen forventes at komme i salg i februar næste år.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

So excited for our collab! @Vetements @TommyHilfiger

Et opslag delt af Tommy Hilfiger (@thomasjhilfiger) den

»At en banebrydende designer som Demna gerne vil lave noget med vores mærke, er et kæmpe kompliment«, sagde en tydeligt glad Hilfiger til Women’s Wear Daily.

Glæden er forståelig, for Vetements er en stor del af årsagen til, at brands som Champion, Alpha Industries og Juicy Couture har gjort comeback i modesammenhænge de seneste sæsoner. Så selv om Tommy Hilfiger ridder fint på sin Gigi Hadid-opmærksomhed, så skader lidt high fashion-cool nok aldrig.

Læs også: Vetements-designer dræber sin egen hype – færdig med post-sovjet-looket

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af