Adidas-fan hævder at have fundet ultrasjældne Yeezys til 290 kroner på en outlet-hylde

Adidas-fan hævder at have fundet ultrasjældne Yeezys til 290 kroner på en outlet-hylde

Ethvert Yeezy-drop har hidtil samlet sneakerheads over hele verden, som fluer samles om en nylagt lort. Derfor er tanken om at spankulere ind i et Adidas-outlet og plukke et par af de sagnomspundne sneakers til den nette sum af 35 pund eller ca. 287 kroner rimelig utopisk. Men det hævder en skotsk sneaker-fan at have gjort.

Den ret utrolige historie bliver ikke mindre utrolig af, at der er tale om Triple Black Adidas Yeezy Boost 750, der blev lavet i et yderst begrænset oplag og rask væk går for +1.000 dollar på auktioner.

Historien er kommet vidt omkring, men der er også en del, der betvivler dens sandfærdighed. Brugeren Josh Sta Ana har nemlig et par i forvejen, som nogen mener, han bare har brugt på billedet med et nyt tag på. Sneakerbloggen Sole Collector har dog set kvitteringen, der godt kan indikere, at den er god nok.

Som modsvar til det lagde han billedet herunder op i går, hvor begge par indgår.

Det udelukker selvfølgelig stadig ikke, at det er en and, men indtil videre lader vi tvivlen komme Josh Sta Ana til gode – og bevarer håbet om selv at finde et par 300 kroners-Yeezys i den lokale outlet.

Læs også: Heldig shopper fandt 25-kroners Supreme-t-shirts i lokalt supermarked