Designeren bag Frank Oceans tolerance-t-shirt er fuld af stærke slogans

Et opslag delt af @interspectacula den

I fredags spillede Frank Ocean en koncert til Panorama Fest i New York, hvor det ikke kun var hans musik, der fik opmærksomhed. Han havde nemlig en t-shirt på med det kraftfulde spørgsmål ‘Why be racist, sexist, homophobic or transphobic when you could just be quiet?’. Budskabet ligger i forlængelse af den essay, som Frank skrev på sin Tumblr sidste år efter et angreb på en natklub i Orlando i Florida.

Og som det efterhånden er kutyme på nettet, så har designeren bag, siden oplevet stor opmærksomhed. Du kan nemlig købe t-shirten i onlinebutikken Green Box Shop, hvor den koster 120 kroner.

Det er dog langt fra det eneste stærke sloganagtige budskab, som butikken og dens grundlægger Kayla Robinson har at byde på. Fra ‘My size does not define my beauty’ og ‘Stop bodyshaming’ over ‘If fertilized eggs are people and refugees aren’t, we have a problem’ til ‘Slut is a social construction’ og ‘Climate change is real. Trump is a hoax’ er Robinson god til at servere skarpe holdninger til tidsaktuelle problematikker.

Ifølge sitet startede hun butikken i maj sidste år fra sin lejlighed, hvor hun boede med sin mor, fordi hun ikke kunne finde den slags t-shirts online. I starten brugte hun pengene til at blive yogainstruktør, men siden er det gået stærkt, og i dag er der flere ansatte i Green Box Shop, skriver den 18-årige ejer.

De fleste slogans kan købes på forskellige t-shirts – fra enkelt hvid, som Frank Oceans, til tie-dye.

Frank Ocean havde i øvrigt også lige et par Off White x Nike Air Presto sneakers på under koncerten i New York.

Læs også: Du kunne costumize dit Frank Ocean-merchandise på NorthSide