Først Balenciaga, nu Helmut Lang – laver ‘plastikpose’ til 2.850 kroner

Først Balenciaga, nu Helmut Lang – laver ‘plastikpose’ til 2.850 kroner

Moden har for tiden en flirt med, hvad nogle ville kalde lavkultur. Det har du nok opdaget igennem især Vetements, og generelt fylder alt fra klodsede løbesko, afklippede jeans, joggingtøj og hurtigbriller til dekonstruerede silhuetter og oversize pasforme meget i både streetwear og luksusmoden. Og det kan nogle gange virke absurd, når netop de dyre mærker hiver hverdagsting ind i deres prisklasse.

Tidligere i år skabte det for eksempel opmærksomhed, da Demna Gvasalia udsendte sin luksusversion af IKEA’s blå Frakta-indkøbsnet til knap 15.000 kroner.

Nu er det så Helmut Lang, der netop har sat en ny taske til salg, som nærmest bare er en læderversion af en almindelig plastikpose. Den er lavet i lammeskind og fås i tre forskellige farver – sølv, rød og sort – og koster 2.850 kroner. Sølvversionen fås også i en lidt større model til 3.150 kroner. Begge versioner hedder ovenikøbet også bare ‘Trash bag’.

Selv om trenden fylder meget lige nu, så er det langt fra første gang, at luksusmoden har stræbt nedad og hugget fra hverdagen. I 2010 lavede Louis Vuitton for eksempel en taske, der mest af alt lignede en affaldspose med skulderstrop.

Læs også: Den blå Ikea-taske får revival efter Balenciaga-kopi

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af