H&M-ejede Arket løfter sløret for første herre- og damekollektion

H&M-ejede Arket løfter sløret for første herre- og damekollektion

Nu nærmer det sig. Efter at H&M offentliggjorde det nye brand i marts, så er der nu mindre end en måned til, at de første butik åbner i London og kort tid efter i København.

Og sløret er netop blevet løftet for Arkets første herre- og damekollektion, der ikke placerer sig langt fra den klassiske, skandinaviske designstil, vi allerede kender fra H&M og underbrands som Cos og & Other Stories. På herresiden er brandets stil et sted imellem H&M basisvarer og Weekdays yngre trendfokus med for eksempel flere bud på tidstypiske veste i enkelt design.

Prisniveauet bliver, ifølge Hypebeast, omkring 150 kroner for en t-shirt og 2.000 kroner for en parkajakke. Du kan se de første kampagnebilleder af kvindekollektionen nedenfor samt produktbilleder af noget af herretøjet.

Hvis du signer op på Arket.com, kan du få adgang til pre-shopping online fra den 23. august. Den danske butik åbner i Købmagergade 33 den 1. september.

Læs også: H&M starter nyt brand – en af de første butikker åbner i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af