1. Ny talentscene
Modenugen har i flere år savnet en måde at omfavne de mange spirende brands, der måske ikke har mulighed for (eller økonomi til) at bære et helt show alene. Det blev der rådet lidt bod på med den nye New Talent Scene i Papirhallen. Der var åbent for alle, og det var en vigtig faktor i forsøget på også at åbne modeugen op for almindelige mennesker.
Dem var der især mange af, da Heliot Emil, som det første af tre brands indtog catwalken. Og publikum var – udover flere fra det sædvanlige modepublikum – ungt, som den målgruppe de to brødre Victor og Julius Juul sigter efter med deres tidstypiske, militante streetwear.
De præsenterede en stærk kollektion, der godt nok var meget bevidst om tidens internationale tendenser, men som til gengæld ikke har mange danske eksponenter. Og Heliot Emil hørte absolut hjemme under modeugen, så det var heldigt, at den nye scene fik dem præsenteret.
Bagefter viste kvindemærket Mai Svanhvit og smykkemærket Corali deres kollektioner frem. Lad os håbe, at Copenhagen Fashion Week fortsætter tiltaget næste år – og måske endda udvider det til at fylde mere end en time og tre designere.
2. Free the nipple
Bevares, det var sommerkollektioner, der blev fremvist under denne modeuge, og sex og gennemsigtige materialer er bestemt intet nyt i den sammenhæng. Men det var alligevel påfaldende så mange designere, der havde gennemsigtige toppe og bare bryster på catwalken i denne omgang. Og tak for det.
For det er ikke svært at se det som en fin modreaktion på de amerikansk styrede sociale mediers snerpethed over for især kvindekroppen. »Free the nipple«, siger vi – og altså utroligt mange designere også.
Nicolas Nybro gik endda hele vejen og sendte flere modeller ned ad sin flotte catwalk i Christian 4.’s Bryghus uden en trævl på kroppen, før han sluttede showet af med selv at gå turen nøgen. Hele kollektionen var en hyldest til kroppen i alle dens former og farvenuancer, hvilket var en kærkomment indspark.
3. Muf10 bekendte kulør
Det er som bekendt gået hurtigt fremad for Reza Etamadi og Muf10 – også nogle gange så hurtigt, at brandet måske er blevet hevet ud af kurs. Dansk Design Talent var ét eksempel, og selv om Muf10 gjorde god figur ved modeugen i februar, så var det måske et andet.
Dengang drillede jeg i hvert fald Etamadi med, at hans meget hvide model-cast ikke klædte brandet. Det rådede hans til gengæld bod på i denne omgang.
I en baggård på Strøget inviterede Muf10 inden for i sit univers. Efter en lang gang med olietønder med ild i blev man nødt af synet af fire letpåklædte sorte kvinder i nogle åbne altandøre på første sal. Da Etamadi senere viste nogle få omsyede Kansas-kedeldragte, som hans designinput til modeugen, passede det også til hans nuværende historie. Hans claim-to-fame lige nu er nemlig netop den tilgang til stiluniverset – og de fungerer.
De hvide kedeldragter – nogle var syet om, så underdelen var en kjole – var påtrykt Muf10-logo i rødt og sort og havde allerede skabt opmærksomhed i street style-landskabet tidligere på dagen på Costume-duoen Jeanette Friis Madsen og Thora Valdimarsdóttir.
4. Et sidste ord om diversitet
Jeg tror, jeg tidligere har sagt, at i år er året, hvor diversitet bør være en naturlig del af modebranchen, og i hvert fald ikke er noget, man kan score cool-points på at omfavne. Selv om vi helt sikkert ikke er der endnu, så var det dog glædeligt at bemærke, at det langt hen ad vejen er blevet en naturlig del af de fleste shows. Det er fedt at se.
5. Modelcastet hos Saks Potts
Saks Potts har styr på hypedelen af modebranchen – fra Insta-moments til iøjefaldende design. Det skortede det heller ikke på denne gang, hvor Cathrine Saks og Barbara Potts blandt andet brugte sit SP-logoprint på alt fra sommerkjoler til badedragter.
Og så startede de showet med at få et stort bifald, da grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe indtog catwalken som en ægte diva i en kæmpe lyserødprikket pels. Det var både overraskende, flabet og et stærkt alternativ til brandets (og mange andres) fokus på de helt rigtige hotte modelpiger.
6. Locations der viser København frem
Efter nogle sæsoner hvor D’Angleterre og Københavns Rådhus har virket som lette (og måske billige) valg, når designere skulle finde steder at afholde show, var diversitet i locations stort denne gang. Det er fedt af mange årsager.
Det giver de enkelte shows større individualitet og udtryk, især når det op i en højere enhed som hos Nicolas Nybro i Christian 4.’s Bryghus, mfpen i en gammel DSB-bygning ved Dybbølbro, Muf10 i en baggård og Cecilie Bahnsen på Galleri Nicolai Wallner i Nordvest. Samtidig er det en fed måde at vise København frem for de mange internationale gæster – både på de forskellige steder og på rejsen imellem dem.
7. …men CIFF-showscenen kunne vi godt undvære
I samme åndedræt er det nødvendigt at sige, at CIFF-showscene, der for alvor gjorde sin entré sidste år som et let (og igen, garanteret billig) option, sjældent gør noget godt for et show. Det blev især bevist, da Han Kjøbenhavn igen brugte scenen. For selv ikke brandet, der ellers er kendt for spektakulære shows, kunne denne gang helt løfte de sterile omgivelser til noget større – og det var altså, selv om de forsøgte med betonskulpture midt på catwalken.
Og især både Halo og Martin Asbjørn ville kunne skabe en federe helhed omkring deres shows, hvis de næste gang udfordrer sig selv og deres publikum på location-fronten.
Læs også: Street style: Det bedste fra Copenhagen Fashion Weeks anden showdag