Emily Ratajkowski skoser fransk magasin for at photoshoppe hendes bryster og læber

Emily Ratajkowski skoser fransk magasin for at photoshoppe hendes bryster og læber
Emily Ratajkowski ankommer til Rihannas årlige velgørenhedsbal The Diamond Ball.
Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images

De tider, hvor magasinerne kunne photoshoppe modeller efter eget forgodtbefindende, er forbi. Som regel bliver det opdaget – og som regel er det modellerne selv, der gør opmærksom på det.

Seneste større eksempel på det er Emily Ratajkowski, der slet ikke er tilfreds med, at franske Figaro Magazine har photoshoppet hende på forsiden til deres seneste udgivelse.

Figaro Magazine har tydeligvis ændret hendes bryster og gjort læberne mindre, hvilket Ratajkowski har gjort klart ved hjælp af to billeder, som hun delte på Instagram. I den ledsagende tekst beskriver hun, hvordan hun er »ekstremt skuffet« over at de har ændret hendes udseende, der gør det sværere for hende at leve med sine usikkerheder.

Ratajkowski har flere gange tidligere talt for en bevægelse mod øget kropspositivitet, og har kritiseret modebranchen for at vælge hende fra på grund af hendes bryststørrelse. Hun har desuden en politisk mission med sit arbejde, som hun kombinerer med støtte til eksempelvis Bernie Sanders’ kampagne og den amerikanske nonprofit-organisation Planned Parenthood, der tilbyder sundhedspleje, hjælp og aborter til gravide, samt information om prævention og kønssygdomme.

Læs også: Emily Ratajkowski udraderer de store modebrands på Instagram Stories