Det skabte mildest talt røre, da danske Ulrikke Høyer i maj valgte at fortælle om hendes oplevelser ved en Louis Vuitton-casting og efterfølgende før det show, som hun endte med at blive vraget til, i Japan. Det var og er nemlig ikke kutyme, at modeller fortæller om, hvad der foregår i deres ende af branchen. Det oplevede Ulrikke Høyer også, da flere kendte modeller skrev til hende privat om deres egne oplevelser, men ikke offentligt på hendes Facebook-opslag, fordi de var bange for konsekvenserne.
Nu har The New York Times dog snakket med en række modeller om deres oplevelser i en branchen, hvor de ofte blot er et ansigt eller en krop, som skal gøre, hvad der bliver sagt, og hjælpe med at sælge noget tøj.
»Agenter ville have, at mine hofter blev mindre. De sagde, jeg ikke engang måtte spise en pose chips. De ville have mig på en 700-kalorier diet. Jeg kan huske, at de sagde, du er smuk, men du er lidt tyk her. Du har lidt for meget hofte her«, fortæller Stella Duval blandt andet om sig karrierestart som model.
Selv om flere af de interviewede modeller ikke længere arbejder i branchen og måske derfor tør tage bladet fra munden, så virker deres historier stadig alt for relevante.
»Der er de her mikroaggressioner – nå, du er en rigtig pige. Ja, men jeg er også model. Nogle gange er det folk, der giver mig skylden for, at intet passer mig. Som om jeg slet ikke eksisterede« fortæller Paloma Elsesser, der er en internationalt anerkendt model og blandt andet er med i den nye Fenty Beauty-kampagne.
En anden model fortæller om den hverdagsracisme, hun har været udsat for.
»De spurgte mig om mig baggrund, og jeg sagde, at jeg havde skudt for Macy’s og Nordstrom’s. Så sagde de, nej, hvilken race er du? Jeg sagde, jeg er sort. De sagde, nå, er du sort. Du er bare så smuk. Jeg vidste ikke, at sort ikke kunne være smukt. Jeg fik selvfølgelig ikke jobbet«, fortæller Precious Lee.
Læs alle modellernes historier hos The New York Times.
Læs også: Dansk model vraget af Louis Vuitton før show: Du er for tyk