Rihanna lancerer Fenty Beauty med stil – til skrigende fans’ begejstring

Popstjerner har i mange år forsøgt sig med at udnytte deres popularitet til at lancerer tøjkollektioner, parfumer og så videre. Der er som sådan ikke noget nyt, men få har gjort det så overbevisende, som Rihanna de seneste par år, hvor hendes Fenty-brand har imponeret i samarbejdet med Puma. Og nu tager hun næste skridt i sit forretningseventyr.

I nat dansk tid lancerede hun nemlig Fenty Beauty, som hun har teaset igennem længere tid. Og hun gjorde det med manér. Sephoras butik på Times Square i New York lånte lokaler ud til Rihanna og hende entourage, og uden for stod hvinende folk i kø og ventede på, at de blev lukket ind, når klokken slog midnat.

Rihanna shut down Times Square 😂

Et opslag delt af Rihanna Daily (@rihannadaily) den

Samtidig kørte der naturligvis en videokampagne på den reklameklædte plads, så ingen skulle være i tvivl om, hvad der foregik.

Og ja, hvis du skulle være i tvivl, så er Fenty Beauty altså nu lanceret og til salg via brandets eget website, hvor du selvfølgelig også kan få makeuptips og se interview med Rihanna.

Nedenfor kan du også set et interview med Rihanna fra den røde løber ved lanceringen.

Læs også: Nye stjernespækkede kampagner – Rihanna er med i to af dem