Zara hopper med på den nyeste sneaker-bølge – inspirationen er tydelig

Zara hopper med på den nyeste sneaker-bølge – inspirationen er tydelig

Hvis du har styr på dine modehuse, så kan du sikkert bladre igennem alle highstreet-kædernes webshops og finde ‘inspirationskilderne’ bag størstedelen af deres design. I hvert fald de af dem som stikker ud og prøver at følge med tidens tendenser.

Der ser vi konstant eksempler på, men i stedet for at blive forargede, selv om jeg godt kan forstå, hvis konkurrenterne har svært ved at grine af det, så er det netop sjovt at udpege, hvor Zaras ‘designere’ har været på udkig henne.

Og med den spanske kædes nye sko, Multi-Piece Sneaker, er det ikke så svært, selv om det er lidt en sammensurium. Overordnet set dykker Zara selvfølgelig ned i den klodsede sneakertendens, hvor brands som Balenciaga og Yeezy har været med til at hive løbesko-looket ind i moden med klassiske løbeskos overdele blandet med store, markante mellemsåler.

Balenciaga Triple S

Og det er netops Balenciagas Triple S og Adidas’ Yeezy Wave Runner, der virker som de mest oplagte inspirationskilder, når der kommer til løbeskosdesignet og den kraftige sål.

Adidas Yeezy Wave Runner

Samtidig er det ikke umuligt, at Raf Simons kan nikke genkendende til det runde kantbånd, som løber langs overdelen på Zaras sneaker. Det minder i hvert fald meget om det, han selv har brugt på sin Ozweego Bunny.

Adidas x Raf Simons Ozweego Bunny

Og ja, mens ‘originaler’ koster dig flere tusind kroner – hvis du altså overhovedet kan få fingre i dem – så er Zara selvfølgelig på pletten med deres budgetversion (slash kopi) for blot 239 kroner.

Læs også: Zara tænder kopimaskinen igen – laver flere Adidas-lignende sneakers

Læs også: Mens du venter på Yeezy Runner: Otte klodsede sneakers

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af