»Mode skal udvikles og udfordres. Det er dens eksistensberettigelse«, siger designeren Freya Dalsjø i en anden artikel i dette tema. Derfor lever de fleste moderebeller et kort og turbulent liv.
Det virker også, som om at en af modens største designmæssige rebeller de senere år, Demna Gvasalia, er klar over vilkårene. For mens han og Vetements brød igennem med deres virkeligheds-samplende luksus-streetwear, som reflekterede Gvasalias post-Sovjetunionen-opvækst, så har han allerede selv erklæret russer-looket for dødt. Det er tid til at komme videre.
For modens velkendte cirkulære udvikling roterer i dag endnu hurtigere end tidligere, og tendenser muterer og låner fra et nyt årti, netop som de havde forplantet sig. Ikke mindst takket være de glubske highstreet-kæders opskruede tempo, der hurtigt opsluger rebellernes ideer.
Det samme gælder minoriteternes kamp for lige repræsentation, som modeller, designere og fotografer har formået at sætte fokus på. For selv om opgøret er nødvendigt – og vi ser forbedringer – så er det hele tiden faretruende tæt på at blive fortæret af firmaer, der blot vil hoppe med på en tendens.
»I modens kommercielle virkelighed udvandes vigtige, socialpolitiske budskaber hurtigt til tomme slogans og medløberi«
Du kan ikke se mange reklamekampagner i dag uden et mangfoldigt modelcast, hvilket er en sejr for rebeller som Ashley Graham, Hari Nef, Adwoa Aboah, Slick Woods og mange andre. Men samtidig overspiller de fleste brands deres diversitetsfokus, for det er det, folk vil se for tiden. Og det er det, der sælger.
I modens kommercielle virkelighed udvandes vigtige, socialpolitiske budskaber hurtigt til tomme slogans og medløberi. Ligesom der er en overhængende fare for, at store delen af modebranchen snart vil se sig om efter den næste tendens.
Rebellen bliver hurtigt tøjlet
Let’s face it, sådan er det. Demna Gvasalia og 90’er-grimt streetwear har en begrænset levetid, ligesom brands inden for en overskuelig fremtid ikke længere kan bruge Ashley, Hari, Adwoa og Slick til at symbolisere oprør, når de fire for længst er blevet opslugt af mainstreamkulturen.
Og det er okay. I hvert fald så længe vi ikke glemmer, hvad de har kæmpet for. For mens Gvasalia uden tvivl får sin plads i designhistorien, så er det vigtigt, at diversitetskampen ikke blot bliver et kort kapitel i modebogen. Vi bliver nødt til at arbejde videre.
Silas Adler fra Soulland fortæller i en anden artikel, om hvordan rebellen hurtigt bliver tøjlet, når forretningen vokser, forventningerne stiger, og der skal betales løn til de nyansatte. Men samtidig beviser Reza Etamadi fra Muf10, at Adlers rebeldage har skabt ringe i vandet.
»For mig var det sådan, når jeg så billeder af dig i bladene – der er en vej. Der er plads. Du var med til at lave den åbning«, siger Etamadi.
På den måde er det vigtigste, at en del af rebellernes dna lever videre, når modens flakkende blik igen søger efter ny udfordring og ja, nye rebeller.