Slick Woods, i midten, og flere modeller til et Gypsy Sport-modeshow i New York sidste år

Kommentar: Vi lever i rebellernes tidsalder

Fra Demna Gvasalias hverdagsprovokationer hos Vetements og Balenciaga over autodidakte streetwear-designere som Virgil Abloh og Gosha Rubchinskiy til modeller, der ikke længere blot er åleslanke mannequindukker, men individer med egne stemmer og missioner: Rebellerne fylder meget i tidens modelandskab.

Hvor designere og modehuse for blot få år siden skabte drømmeuniverser og brugte modeshows til at vise sine vilde kreationer, så er fællesnævneren for de mest omtalte brands i dag blevet mere virkelighedsnær. Kunstens referenceramme er skiftet ud med 90’er-subkulturer i en jagt på autenticitet.

Kroneksemplet på udviklingen kom i januar, da Louis Vuitton afslørede sit samarbejde med skatekongerne hos Supreme. Et 163 år gammelt, parisisk luksusmodehus blandede blod med et amerikansk streetwear-mærke med 13 år på bagen – og det var nok, det franske modehus, der havde mest brug for saltvandsindsprøjtningen (og opmærksomheden fra Supremes unge målgruppe).

Supreme er nemlig netop en moderebel, der har skabt sin imponerende fanskare ved at holde det ægte, nytænke måden at sælge tøj på (med begrænsede ugentlige drops) og lave flabede samarbejder.

Det er ikke svært at trække paralleller fra Supremes tilgang til den måde, som førnævnte Gvasalia, Abloh og Rubchinskiy tænker mode på – eller som Muf10 er vokset frem i det danske modelandskab.

Som Asger Juel Larsen siger andetsteds i vores tema, så er alt gjort i moden, så i dag handler det om at redesigne og om at fortælle sin historie bedst – og det gør streetwear-mærkerne altså for tiden.

Annonce
 

»Modeller og fotografer er med til at flytte modens tidligere uopnåelige idealer tættere på virkeligheden«

Nøglen til succes

Men det er ikke kun designernes tøj, der inspireres mere af den virkelige verden. Modeller og fotografer er med til at flytte modens tidligere uopnåelige idealer tættere på virkeligheden.

I diversitetens navn har de seneste modeuger og reklamekampagner inkluderet et nyt og mere mangfoldigt udsnit af modeller, der repræsenterer samfundets etniciteter, kropsbygninger og seksualiteter bedre, end vi har set i mange år.

I takt med at de – i modelsammenhænge – minoriteter bliver lukket ind på catwalken, bruger de deres nye platform til at forsøge at skabe bedre vilkår for andre som dem i fremtiden. Ashley Graham er hurtigt blevet et kropspositivt ikon, mens en model som Slick Woods, som vi skriver mere om andetsteds i temaet, taler for andre sorte modeller, alt imens hun ryger joints og bare er sig selv.

Og det bedste ved mange af tidens moderebeller er, at tøjmærkerne har mindst lige så meget brug for dem som vice versa. For med de sociale medier i ryggen har de et direkte talerør til deres voksende fanskarer, der netop elsker dem for den ærlighed og autenticitet, som mange har savnet i moden.

Og den autenticitet – og connection med sine fans – hungrer brands efter mere end nogensinde. Derfor er rebellerne nøglen til succes – og forhåbentlig fortsat forandring.

Se hele temaet om modens rebeller HER.