Leonardo DiCaprios modeforagt bliver til mode under Paris Fashion Week

Leonardo DiCaprios modeforagt bliver til mode under Paris Fashion Week

Leonardo DiCaprio er ikke som sådan kendt for sin bemærkelsesværdige garderobe – og så alligevel. Han har fået masser af opmærksomhed for den nærmest råbende foragt for mode han udviser i sine cargoshorts, baseball caps og basic t-shirts. For eksempel da han i sommers leverede en fuckfinger til tidens tendenser og opfandt sit helt eget take på bæltetasken:

For Leonardo DiCaprio er det tydeligvis en praktisk anordning, så han kan fokusere på vigtige ting som at se sjove memes på telefonen og gnubbe maveskindet. Men i disse post-ironiske tider er det blevet et look, som modehusene kopierer.

Noget kunne i hvert fald tyde på, at A.P.C. har skelet til Leonardo DiCaprios spøjse plasticpose-transport, da de i weekenden præsenterede deres SS18-kollektion under Paris Fashion Week, hvori der indgik en bæltemonteret læderpose.

#APC #WOMENS #SS18 A.P.C. headquarters, rue Madame, Paris. Photography by @daraghsoden

Et opslag delt af A.P.C. (@apc_paris) den

#APC #WOMENS #SS18 A.P.C. headquarters, rue Madame, Paris. Photography by @daraghsoden

Et opslag delt af A.P.C. (@apc_paris) den

Som The Cut fremhæver, er det faktisk ikke så skæv en tolkning. A.P.C. er netop berygtede for deres revolutionært aktivistiske tilgang til moden, hvor de insisterer på at gå deres egne veje. Men inspirationen er givetvis bredere end som så. Allerede til New York Fashion Week – ugen før Leonardo DiCaprio sportede posen – sendte herremodedesigneren Patrik Ervell modeller ned ad catwalken med plasticposer i bæltet.

Så hvorvidt det er inspireret af gadens folk eller bare af Leonardi DiCaprio, er uvist. Om ikke andet er sammenfaldet kuriøst.

A.P.C.’s kollektion bestod i øvrigt af flere gakkede fortolkninger af bæltetasker og fanny packs, der blandt andet blev båret rundt om halsen og blev bundet fast med bælter.

Læs også: Årets billede? Leonardo DiCaprio beundrer internetfænomenet SaltBaes arbejde