Skal Rihanna nu også være modeblogger? Virker inspireret af Beyoncé

thanks. @virgilabloh @off____white

Et opslag delt af badgalriri (@badgalriri) den

Som vi også skrev i går, så har Beyoncés Instagram-feed det seneste halve år mere lignet en modebloggers end en af verdens største popstjerners. Vi har nemlig konstant fået serveret outfit of the day-billeder, der har skabt nyheder i modeverdenen og dyrebar eksponering til brands som Gucci og Louis Vuitton x Supreme.

I nat var det så Rihannas tur, da hun postede billeder af sig selv i et fuldt look fra Off-Whites SS18-kollektion, der først rammer butikkerne i starten af det nye år. Faktisk et af kollektionens stærkeste looks, som Kaia Gerber bar på catwalken.

Rihanna er selvfølgelig også en trendsetter og poster ofte billeder af sig selv i diverse designer-outfits. I går tog hun dog Beyoncés stil til sig og lagde tre billeder op i træk, så det fyldte en række i hendes Insta-feed, ligesom hun tydeligt markerede, hvad hun havde på.

Et opslag delt af badgalriri (@badgalriri) den

Om det er et tegn på en ny stil for Rihanna, vides ikke, men det er tænkeligt, at det bare var en gestus over for vennen og Off-White-bagmanden Virgil Abloh.

Det har dog tidligere være spekuleret, at Beyoncé tjener omkring syv millioner kroner for et Instagram-post, så selv om Rihanna kun har godt halvt så mange følgere som Beyoncés 107 millioner, så er der nok stadig en sund økonomi i hendes feed, som hun også ofte bruger til at reklamere for sine egne Fenty-projekter.

Læs også: Designer mærker Beyoncé-hypen efter stjernens seneste outfit-post