Frank Ocean sætter spøjs hoodie til salg – kun i dag

Frank Ocean sætter spøjs hoodie til salg – kun i dag

Når man tænker på en af den kapitalistiske verdens mærkedage, Black Friday, så er det ikke lige Frank Ocean, der popper op som en af de første, man ville forvente hoppe med på bølgen. At Rihanna slipper sin nye læbestift giver mening, men at Frank Ocean har sat en hoodie til salg netop – og kun – på amerikanernes post-Thanksgiving-shoppingdag er mere uventet.

Men det har han altså gjort. Indtil klokken 6 i nat kan du nemlig forudbestille en sort hoodie med logoet fra shippingfirmaet Worldnet på. Den koster 630 kroner og forventes at blive sendt om tre-fire uger, står der.

Det er svært at se det som andet end Franks måde at udstille en bizar verden. Udover at det er hans version af Vetements’ DHL-t-shirt, så virker det, som om han udstiller kendiskulturen, hvor folk falder på halen over noget, hvis en kendt person går i noget tøj.

»Bless Worldnet. Jeg fandt ud af, at de lavede en hoodie, jeg gik med den. Haha, jeg mener, jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige«, skriver han på sin Tumblr.

Han refererer nok til ovenstående billede, hvor han blev spottet med hoodie’en til ComplexCon tidligere på måneden. Og da Frank i oktober lavede en billedserie til i-D, skød han blandt andet et billede af sin ven, modellen Ysham i en blå version af trøjen.

Det vides ikke om Worldnet er med på legen.

Løs også: Beyoncé redder julen igen – lancerer nyt merchandise

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af