Ganni-t-shirt er en af årets mest eftertragtede beklædningsdele på Instagram

Et opslag delt af GANNI (@ganni) den

Ganni er en af dansk modes største succeshistorier de senere år, og det skyldes i den grad brandets forståelse for vigtigheden af Instagram. Designer Ditte Reffstrup har nemlig et godt øje for Instagram-venligt tøj og formår samtidig at få sit tøj på betydningsfulde kvinder som for eksempel Pernille Teisbæk, Alexa Chung, Kendall Jenner og Alicia Vikander.

Et bevis – eller endnu et – på succesen er netop kommet i form af modesøgemaskinen Lyst, der netop har offentliggjort et opsamling på de mest søgte og efterspurgte brands og varer. På baggrund af mere end 100 millioner søgninger har de samlet nogle af de trends og produkter, der har været mest efterspurgte i 2017.

Og en af deres lister handler altså om, hvilke beklædningsgenstande der har været mest buzz omkring i år, mens Gucci-logo-t-shirt indtager førstepladsen foran sit eget GG-logobælte og Balenciaga ‘Bernie Sanders’. På niendepladsen finder vi så Gannis Moulin-t-shirt fra brandets Pre-Fall-kollektion, der tog Reffstrups ofte efterspurgte hvide t-shirts med frugtprint videre med croissanten.

Ret godt gået af det danske brand, der er endt i flot selskab. T-shirten er selvfølgelig udsolgt for længst (i hvert fald i alle de webshops, vi kunne finde).

Se hele Lysts årsopgørelse HER.

Læs også: Copenhagen Fashion Week: Ganni cementerede sin succes – og udfordrede sig selv