Rød løber: De bedst klædte fra MTV European Music Awards – og Rita Oras sats

Rød løber: De bedst klædte fra MTV European Music Awards – og Rita Oras sats
Stefflon Don
Foto: Andreas Rentz/Getty Images
I går aftes indtog MTV London for at uddele en stak priser, og stjernerne indtog stilsikkert den røde løber uden for mange udskejelser.

(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Lana Del Rey

Der er ikke mange af de store amerikanske popstjerner, som besværer sig med at lægge vejen forbi den europæiske prisuddeling, men i år tog Lana Del Rey altså turen over Atlanten, og vi fik hende i et sandt blomsterhav. Efter H&M x Erdem virker det også meget oplagt at fortsætte den romantiske åre, der jo også løber igennem Lanas musik.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Demi Lovato

Okay, Demi var også rejst til Europa… og hun havde taget den Kim Kardashian-godkendte stil med sig på den røde løber. Oversize-jakkesæt og intet andet. Det fungerede, især med de højtaljede, brede bukser med den bølgede kant som mange brands dyrker for tiden.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Charli XCX

Det kan vel ikke kaldes en overraskelse længere, for Charli XCX har nu flere gange kørt en mere enkel stil på den røde løber, end vi har været vant til fra hendes musikvideoer og live-optrædener. Men i hvert fald fortsatte hun stilen med dette streetwear-cool look, der fik et skud elegance fra de sorte stiletter.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Zara Larsson

Der var mange plusser ved svenskerens outfit – alt fra Converse-skoene, der holdt looket jordnært, over den pink farve og toppen, som både inkorporerede bare skuldre og statement-ærmer.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Madison Beer

Beer holdt det enkelt men med fine detaljer. For selv om der var noget gotisk og gammelt over hendes store blondekjole, så fik looket et moderne twist med logostropperne og den lille choker.

Annonce

(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Hailey Baldwin

Der var ikke mange modefolk på den røde løber i går, men Baldwin missede ikke chancen for en tur ned ad en rød løber. Hun valgte til gengæld at gøre det helt simpelt med den lille sorte – dog i en paillet-version.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Becca Dudley

Ædelsten var temaet i MTV-værtens outfit, der sagtens kunne indtage en Balmain-catwalk. Blandingen af udskæringerne i taljen og de korte shorts gav en fin kontrast til de lange ærmer og den høje hals.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Stefflon Don

Englands fremadstormende rapper tog kegler som en af de få, der ikke var bange for at sætte trumf på. Der var en blanding af sporty og fierce over looket med de stramme leggings blandet med de højskaftede støvler og den enorme pels. Man kunne sagtens forestille sig Beyoncé i en måske mere farvenedtonet version af outfittet.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Pixie Lott

Den engelske sangerindes outfit var en fin blanding af bukser og en peplum-top, der balancerede det feminine på en fin måde. Og hårbåndet bandt hele looket godt sammen.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Leomie Anderson

Det var lige før den engelske model godt kunne have droppet miniskørtet i sit punkede take på en skoleuniform, for det var klart den dobbeltradede blazer med de skulpturelle skuldre, der løb med opmærksomheden.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Travis Scott

Som altid var der ikke meget at komme efter på herresiden på den røde løber. Heldigvis havde den amerikanske rapper tager turen til London og beviste, at han har styr på sit streetwear-game. Jakken med Warren Lotas’ karakteristiske malerier er åbenbart en speciellavet i samarbejde med Readymade, mens Scott, der lige har været kampagnemodel for Nike VaporMax, havde taget Sean Wotherspoons hybrid af Air Max 97 x Air Max 1, som kun lander i handlen senere i november, på.


(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Rita Ora

Og så var der aftenens vært, som indtog den røde løber i et outfit, der i hvert fald løb med opmærksomheden – især fordi de fleste andre var så stilsikre. Ora var nærmest bare hoppet ud af badet og havde lige fundet diamantsmykkerne frem – sådan skulle det i hvert fald se ud. Og det var netop den blanding af tilfældigt og hverdagsagtigt med noget totalt overdådigt og klassisk, der fik hendes satsning til at virke.

Læs også: Rød løber: Stramt var godt til CFDA/Vogue Fashion Fund