Victoria’s Secret-model skvatter på catwalken, men fortsætter på mesterlig vis

Victoria’s Secret-model skvatter på catwalken, men fortsætter på mesterlig vis

Da Victoria’s Secret i går løftede sløret for deres kommende kollektion ved et show i Shanghai var det egentlig meningen, at fokus skulle være primært på nye undertøjstendenser og samarbejdet med Balmain. Men på de sociale medier var det den kinesiske supermodel Ming Xi, der løb med meget af opmærksomheden på de sociale medier.

Det gjorde hun på den eneste mulige måde, når man ikke lige hedder Josephine Skriver, Gigi Hadid – eller Harry Styles for den sags skyld – hun skvattede i de høje hæle.

Mandagens show bliver først vist i USA i weekenden, så de sociale medier er indtil videre den bedste kilde til optagelser fra showet. Og der var da også nogle stykker, der fangede styrtet, som hun håndterede på overlegen vis. Efter en kort justering af hele outfittet, kom hun på benene igen og afsluttede showet med et stort smil.

Annonce

Ming Xi har selv kommenteret på uheldet på det kinesiske sociale medie Weibo.

Læs også: Josephine Skriver var en mørk engel ved Victoria’s Secrets show – se begge hendes outfits