H&M laver imponerende tonedøvt billede – fjerner det fra webshop

H&M laver imponerende tonedøvt billede – fjerner det fra webshop

UPDATE: The Weeknd har skrevet, at han dropper sit samarbejde med H&M efter billedet. Tøjgiganten lægger sig fladt ned.

Tidens politiske korrekthed kan godt spinde ud af kontrol i ny og næ, men i det mindste burde den få folk til at tænke sig om, inden de siger eller udsender noget – især hvis man er et stort, internationalt foretagende.

Derfor er det også utroligt, at der ikke har været nogen hos H&M, der har råbt vagt i gevær, før et billede af en sort dreng iklædt en hoodie med påskriften ‘coolest monkey in the jungle’ blev lagt online. Der er ikke så meget at sige, andet end really?

Internetpolitiet var naturligvis hurtigt på pletten, og billedet er fjernet fra H&M’s engelske webshop, hvor det oprindeligt optrådte, men nedenfor kan du se nogle af reaktionerne. Måske sidder der nogen hos H&M med røde ører – og forhåbentlig flere der har lært at overveje deres output grundigt.

Læs også: H&M og Zaras ni vildeste sneaker-kopier lige nu – fra Balenciaga til danske Arkk

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af