Modens fokus på yderpunkterne er problematisk – mangfoldigheden ligger gemt i den mudrede midte

Modens fokus på yderpunkterne er problematisk – mangfoldigheden ligger gemt i den mudrede midte
Den danske model Amina Adan i en kampagne for Mads Nørgaards 101-trøje
Modeller med hijab, hudforandringer og kurver afspejler et nyt modebillede, der gør plads til mangfoldighed. Men det lugter også af overfladisk tolerance og salgbare statements. Det er tid til at fokusere på en mere almindelig forskellighed.
Modens fokus på yderpunkterne er problematisk – mangfoldigheden ligger gemt i den mudrede midte
Kristian Keller

Magasin- og moderedaktør for Soundvenue.

KOMMENTAR. I september skabte det overskrifter, da Unique Models som det første danske modelbureau skrev kontrakt med den hijabklædte model Amina Adan. »Den debat, der har kørt i branchen, gør, at markedet er mere modent til det«, sagde direktør Jesper Thomsen dengang.

Og det må man give ham ret i. De seneste par år har moden haft fokus på mangfoldighed, hvilket blandt andet har ført til en større andel af ikke-hvide modeller på modeugernes catwalks og i tøjmærkernes kampagner, ligesom ensretningen i modellernes kroppe og seksualitet er blevet udfordret.

Det er nok heller ikke tilfældigt, at Unique Models skrev kontrakt med Amina Adan netop nu, hvor den somalisk-amerikanske model Halima Aden er stormet ind på den internationale modescene. Siden hun vakte opmærksomhed til Kanye Wests Yeezy-show i februar, har hun blandt andet været på forsiden af Vogue Arabia og en del af Rihannas Fenty Beauty-kampagne – iklædt en hijab, selvfølgelig.

Halima Aden på catwalken til Max Maras AW17-show (Foto: Getty Images)

Så hvad er problemet egentlig? Midt i den positive udvikling er det vigtigt at være bevidst om, at diversitetsfokusset ofte ender med at favorisere de let afkodelige afvigere fra den tidligere (og fortsatte) hvide, slanke norm. Når et brand eller et magasin skal vise, at de er med på beatet, er der med andre ord større sandsynlighed for, at de vælger en hijabklædt model end en muslimsk kvinde med mellemøstlig glød, men uden tørklæde. Faktisk kan det netop være svært at finde en sådan kvinde, når man scroller igennem Unique Models’ katalog – og de fleste andre modelbureauers for den sags skyld.

Ashley Graham på catwalken til Michael Kors’ AW17-show i New York (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Åleslank eller tydeligt kurvet

Den tendens er især tydelig i det segment, som amerikanerne ynder at kalde plus size, altså modeller der er mere kurvede, end hvad der er fysisk muligt, hvis man skal kunne skrue sig ned i catwalkens standardstørrelse 34. Ofte anses en model først for at være plus size, hvis hun er en størrelse 44 og opefter. Og det er i den ende af registeret, at brands søger mangfoldigheden.

Ashley Graham har de seneste par år været for kurvede kvinder, hvad Halima Aden er blevet for muslimske kvinder med hijab. Hun har været alle vegne og er gået fra at reklamere for deciderede plus size-mærker til at være på forsiden af Vogue og Sports Illustrateds Swimsuit Issue og gå shows for Michael Kors og H&M Studio.

Graham har også fortalt, hvordan hun er blevet presset til at holde sig omkring en størrelse 44, fordi det er der, der er penge at tjene som plus size-model – ikke over og ikke under. Hvis du ikke er åleslank, skal du nemlig helst være tydeligt kurvet. Midt imellem duer ikke.

Set i lyset af kontinuerlige historier om casting-ansvarlige, der nærmest sidder med afkrydsningsskemaer og sikrer sig, at de har en sort model, en asiat, en kurvet og så videre (og helst kun én af hver), så er det netop problematisk med dette tydelige fokus på yderpunkterne.

Fra Chromats SS18-show i New York sidste år (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Sponsoreret indhold
Musik og design hænger uløseligt sammen
Sammen med Oh Land vil Bolia hylde det kreative krydsfelt og hæve barren for individuelt design – se mere her.
Bolia

Fanebærerne er derude

For selv om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning, så er der hele tiden en lurende fare for, at brands hopper med på diversitetsvognen, som var det blot tidens tendens. Det er nemt at score cool points og kunder ved at hylde mangfoldigheden med en hijabklædt model eller skyde en kampagne med en kurvet model og opfordre folk til at elske deres krop. Så lad os endelig tage næste skridt.

Fanebærerne er allerede derude. For eksempel har Chromat, der sidste år blev hædret ved CFDA/Vogue Fashion Fund, længe repræsenteret et hav af kropstyper på sine catwalks og kampagnebilleder, mens Gypsy Sport har udforsket alverdens typer, etniciteter og seksualiteter med største selvfølgelighed.

Og selv om tidens designerstjerne nummer ét Demna Gvasalia tidligere har været udskældt for sin manglende diversitet, så er han efterhånden en ledestjerne, når det kommer til en mere normaliseret mangfoldighed. Med høje og lave, gamle og unge, kejtede og kække modeller hos Vetements sætter han spørgsmålstegn ved vores opfattelse af skønhed og afbilleder, hvad der kunne være en tur ned ad Strøget en hvilken som helst dag.

Og det er her, at det bliver interessant. For det er netop i virkelighedens mudrede midte, at den sande tolerance og mangfoldighed ligger gemt.

Artiklen har tidligere været bragt i Soundvenue Magazine.

Læs også: Freya Dalsjø: »Diversitet handler om at afspejle en virkelighed, som er mere virkelighed end Photoshop«