Tre yndlingstendenser fra Gosha Rubchinskiys nye efterårskollektion – splitdesign dominerede

Tre yndlingstendenser fra Gosha Rubchinskiys nye efterårskollektion – splitdesign dominerede
Designerens AW18-kollektion fortsatte samarbejderne med Burberry og Adidas, men tilføjede også nye og byggede videre på hans post-østblok-look.

I går viste den russiske designer Gosha Rubchinskiy sin AW18-kollektion, og ligesom de seneste to sæsoner foregik det i Rusland som en slags optakt til årets verdensmesterskaber i fodbold, der også har været temaet i hans fortsatte samarbejde med Adidas. Den nye kollektion fortsatte det collab samt det Burberry-samarbejder, der startede sidste år, ligesom Rubchinskiy afslørede nye samarbejder med Levi’s og Dr. Martens.

Showet foregik i Boris Yeltsin Presidential Centre i byen Yekaterinburg, hvor Rubchinskiy igen tog inspiration i sine unge landsmænd, når han fortsatte med at blande sportswear, streetwear med elementer fra en mere klassisk herregarderobe. Vi har samlet tre elementer, der især fangede vores blik.

Det militaristiske

Det er en uundgåelig del af Ruslands historie, og det uniformelle militær-look fyldte også en del i Rubchinskiys kollektion – som det gør i moden generelt for tiden.

Vi så både camouflageprint (som i alle andre streetwear-kollektion de seneste sæsoner) og uniformelle skjorter, strik, cargo-bukser og store rygsække. I hænderne blev flere designs dog remixet og skubbet til, for eksempel igennem leget med splitdesign.


Splitdesignet

Vi har set det en del det seneste års tid, og med sin nye kollektion tog Gosha i høj grad looket til sig. Allerede med hans aktuelle SS18-kollektion præsenterede han en todelt trenchcoat fra sit Burberry-samarbejde samt adskillige sweatshirts med splitdesignet, men denne gang gik det igen i alt fra bukser og skjorter til jakker.

Det var heller ikke kun det mere velkendte farve-split, han brugte. For eksempel var en jakke halvt kort og militaristisk, halvt en længere car coat, men i samme grønbrune stof. Et andet sted blev to forskellige skjorte looks sat sammen med forskellige længder på flipperne, forskellige lommer og ja, farver.

Burberry-samarbejdet bød igen på splitdesign

Sponsoreret indhold
Rejs ind i HBO Nordics mange verdener
Ingen destinationer i virkelighedens verden er helt så vilde, som rejsen ind i HBO Nordics univers – prøv 1. måned gratis her
HBO Nordic

80’-er-skuldrene

Efter 90’ernes dominans i modebilledet er 80’erne så småt begyndt at vise sig i flere kollektioner. Især de brede skuldre på blazere og jakker er et levn fra årtiet som mange af de store modehuset har taget til sig de seneste par sæsoner. Det har Gosha også arbejdet med, især på hans jakkesæt, og denne gang fik vi et fedt et af slagsen lavet i samarbejde med Adidas, hvor de velkendte tre striber netop prydede de brede skuldre.

Førnævnte todelte jakke dyrkede også looket, mens flere sweatshirt havde Goshas velkendte rundede, nedsunkne skulder design, der også rykker ved tøjets forventede proportioner.

Du kan streame hele Gosha Rubchinskiys show hos Now Fashion.

Læs også: Gosha Rubchinskiys Burberry-samarbejde lander endelig