Calvin Klein aktualiserer kontroversiel Andy Warhol-film i ny undertøjskollektion

Credit: Andy Warhol Foundation: ©/®/™ The Andy Warhol Foundation for the Visual Arts ©2018 The Andy Warhol Museum

Det er kun et par uger siden, at Calvin Klein løftede sløret for mærkets seneste #MyCalvins-kampagne, der blandt andet har Kardashian/Jenner-klanen, Solange og A$AP Mob som frontfigurer.

Men Raf Simons fortsætter nu med at vise sin kreative vision for mærket og forbinde kunst, mode og referencer til den amerikanske historie, som han har gjort, siden han overtog den fulde kreative styring hos mærket.

Calvin Klein er nemlig klar med næste fremstød og en capsule-kollektion, der består af et nyt samarbejde med The Andy Warhol Foundation, en samarbejdspartner vi også så på catwalken under SS18-kollektionen.

Annonce

Den nye kollektion består af Calvin Kleins klassiske undertøj printet med sort/hvid billeder fra Andy Warhols eksperimentelle film ‘Kiss’ fra 1963. Og kollektionens prints er endnu en reference til de amerikanske rødder, som er allestedsnærværende i Raf Simons’ kollektioner for Calvin Klein. 

Filmen, som kollektionens prints er taget fra, var en af sin tids mest provokerende og progressive. Både fordi den skildrede et homoseksuelt par og et par med blandet etnicitet, men også fordi Hollywood ikke fandt filmkys på mere end tre sekunder passende. Det udfordrede Andy Warhol, da han filmede 12 par, der hver især kyssede i mere end tre minutter

»Warhols kunst fortæller flere sandheder om sit land, end du kan finde nogen andre steder«, udtalte Raf Simons til Women’s Wear Daily i november.

Kollektionen, der netop er landet hos Calvin Klein, består af syv styles til mænd og kvinder, som udover undertøj også inkluderer to t-shirts. 

Raf Simons viser sin næste kollektion for Calvin Klein på catwalken under New York Fashion Week den 13. februar.

Læs også: Det kører for Calvin Klein – A$AP Mob, Solange og Dev Hynes i nye reklamer

Mest læste

'Disenchantment': Manden bag ’The Simpsons’ gør comeback på Netflix
Her er fem helt nye album, du skal høre i dag – bl.a. Young Thug, Mitski og Ariana Grande
Se Drake disse Kanye West under koncert i Chicago
Ruth Wilson må ikke sige, hvorfor hun forlader ’The Affair’
Fox News hyldede Aretha Franklin – men brugte et billede af Patti LaBelle

Seneste nyt

Se Drake disse Kanye West under koncert i Chicago
HBO offentliggør premieredato og cast til Damon Lindelofs ventede 'Watchmen'-serie
'Stranger Things'-stjerne afslører overraskende inspirationskilde til sæson 3
Young Thug blev arresteret til sin egen lytterfest – deler ny musikvideo få timer efter
’American History X’-instruktør caster robot til hovedrolle i ny film
Se Kanye West og Kid Cudi optræde som Kids See Ghosts for første gang til surprise-koncert
Se Mø synge akustisk 'Sun In Our Eyes' i tourbus på vej til Smukfest
Ruth Wilson må ikke sige, hvorfor hun forlader ’The Affair’
Fox News hyldede Aretha Franklin – men brugte et billede af Patti LaBelle
T.J. Miller svarer igen på anklager om mobning